Vestas: Trumps ståltold er ikke en "deal-breaker"
Politik Af
Den høje toldsats, som USA's præsident, Donald Trump, har indført på importeret stål, vil ikke være en "deal-breaker", selv om den ventes at øge prisen på vindgenereret strøm fra nye projekter.

Det skriver branchemediet Wind Power Monthly med henvisning til vurderinger fra konsulentfirmaet Make Consulting, som estimerer, at de indførte tariffer kan øge prisen for vindgeneret strøm (LCOE) for nye projekter i USA med 2-3 pct. gennemsnitligt.

Vestas kan med sine omfattende produktionsfaciliteter i USA blive ramt af stigende priser på stål.

- Det vil tage tid at få klarhed omkring, hvilken indflydelse tolden på stål vil have, men med vores store produktions- og forsyningskæde i USA er vi sikre på, at vi fortsat vil være yderst konkurrencedygtige i USA og kunne møde efterspørgslen.

- Taget mængden af stål i en vindmølle in mente, er det dog også naturligt, at vi ikke er immune over for eventuelle prisstigninger på stål , som den foreslåede told kan forårsage, sagde pressechef Anders Riis fra Vestas i sidste uge til Ritzau Finans.

Vestas har fire store fabrikker i Colorado og råder her blandt andet over verdens største tårnproducent, hvor stål udgør størstedelen af råvareomkostningerne.

Den amerikanske investeringsbank JPMorgan vurderede i sidste uge, at vindmølleproducenternes indtjeningsmarginer vil blive ramt af højere stål - og aluminiumspriser, da 10-14 pct. af udgifterne til en vindmølle går til de råvarer.

Effekten vil dog vil afhænge af, om en del af prisstigningen bliver sendt videre til kunderne.

Banken estimerer, at en 10 pct. stigning i metalpriserne vil sænke Vestas' bruttomargin i USA med 1,0-1,4 pct.point, hvilket vil ramme selskabets samlede bruttomargin med 0,40 pct.point. I 2017 var Vestas' bruttomargin på 19,7 pct.

Banken påpeger dog, at Vestas har forsikret sig mod prisudsving, og at højere priser vil blive en større udfordring i 2019.

Den nye toldsats på importeret stål træder i kræft per 23. marts.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Formand vil holde ny boss i Danske Bank fri af skandale

Anders Ibsen og Bo Krogsgaard startede enkroneselskab for at teste idé - i dag har Cobiro 45 ansatte: "Det hele er gået meget hurtigt"

Aktier: USA faldt på usikkerhed om handel og politik

Nedtrykte Kina-aktier på nippet til stor kursforløsning

Direktørlivet blev for meget: "Jeg rejser jo ikke fra Fredericia til København i løbet af ugen. Jeg rejser om på den anden side af jorden"

Kæmpe millionbeløb tilflyder dansk pensions-startup

Analyse: Det danske kryptosats, der fes ud

Veloxis' finansdirektør siger op - stopper med det samme

Indblik i Amazon-fabrik splitter danske e-handlere