Fagforeninger vil udfordre gyldighed af varsler om lockout
Flemming Vinther er chefforhandler for de statsligt ansatte.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 21.55 - Fagforeningerne for de offentligt ansatte stiller sig tvivlende over for, om flere af de varslinger af lockout, som de offentlige arbejdsgivere har udsendt, er gyldige.

Det siger Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsligt ansatte.

"Vi har nogle, der nu sidder og kigger på, om lockoutvarslerne overholder reglerne," siger han.

"De forskellige organisationer kigger på, om de er udtaget efter reglerne. Det er klart, at der vil blive reageret, hvis ikke de er."

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, forklarer, at nogle af varslerne er for upræcise. Han uddyber, at det er på kommunernes og regionernes område, at nogle af varslerne er for upræcise.

"Vi har udvekslet erfaringer på områderne og kigget på, om det er gjort på en måde, så vi kan identificere de medlemmer, som vil blive omfattet af lockouten," siger han.

"Det har vi vanskeligt ved på nogle af de varsler, vi har fået på kommunernes område og fra regionerne."

FOA har givet deres modpart to dage til at komme med en "tilstrækkelig uddybning".

"Ellers skal der være fællesmøde, som er vejen på vej mod et arbejdsretskrav fra vores side om, at deres lockoutvarsler skal præciseres yderligere," siger Dennis Kristensen.

"Hvis de har så store mangler, at vi får ret i, at de ikke er gyldige, så skal der varsles forfra. Det er nok en noget længerevarende proces."

Efter at fagforeningerne og arbejdsgiverne opgav at finde en aftale, er parterne mødtes hos forligsmand Mette Christensen.

Her oplyser Dennis Kristensen, at parterne har drøftet frokost og lærernes arbejdstid, der er to af de tre store knaster i forhandlingerne. FOA-formanden forventer, at parterne bevæger sig videre til lønkrav.

Han beskriver forhandlingerne om løn som "paraplyen" over forhandlingerne.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Iran kritiserer EU-trio for manglende indsats for atomaftale

Kvindelige britiske topledere tjener i gennemsnit knap 25 mio kr mindre end mænd

Modemogul smider millioner efter ny brexitafstemning

Mercedes CLS overbeviser, men hvad tager du: Diesel eller benzin?

Iran: Intet Opec-medlem bør få lov til at overtage vores olieeksport

New Zealand klar med nyt adrenalin-kick til turisterne

Volkswagen-boss kendte til snydesoftware måneder inden dieselskandale

Postkort fra Wallstreet: Hvorfor se på Tyrkiet, når vi har Walmart?