Femstjernebevægelsen lover utrættelig jagt på magt i Italien
Femstjernebevægelsens leder og premierministerkandidat Luigi Di Maio.
Foto: Max Rossi/Reuters/Ritzau Scanpix
Politik Af
Femstjernebevægelsen i Italien er ikke "ekstremistisk", siger partiets leder og premierministerkandidat, Luigi Di Maio, på et møde med udenlandske journalister i Rom.

Movimento 5 Stelle (M5S), som partiet hedder på italiensk, ønsker "stabilitet", understreger Di Maio ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Betegnelsen "ekstremistisk" er måske oftest knyttet til partiet af netop Luigi Di Maio, som før valget havde travlt med at lægge afstand til kritikeres forsøg på at fremhæve farerne ved at stemme på M5S.

Luigi Di Maio har flere gange sagt, at partiet "ikke ønsker et populistisk, antieuropæisk eller ekstremistisk Italien", skriver Financial Times.

Partiet vil ifølge dets leder "uophørligt" gå efter regeringsmagten - selv om det ikke har flertal i parlamentet.

Luigi Di Maio opfordrer andre partier til at fremføre idéer, som M5S er klar til at drøfte. Han vil dog ikke sige, hvor Femstjernebevægelsen er klar til at finde kompromisser med politiske rivaler.

Det italienske parlamentsvalg 4. marts blev en stor sejr for protestpartiet M5S, som blev dannet af den karismatiske komiker Beppe Grillo i 2009.

Partiet vandt 227 af 630 sæder i det italienske parlament.

Dermed blev protestpartiet størst, men dog knap 40 mandater mindre end koalitionen centrum-højre, som erobrede 265 sæder.

Regeringen med socialdemokraterne i spidsen fik en stor lussing.

Det nye parlament samles første gang 23. marts.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flere privatkunder pønser på at droppe Danske Bank

Labour vedtager ny brexitplan: Vil ikke afvise ny folkeafstemning

Løkke: Nedslående Trump-tale med fravær af ledelse

Dansk bolig- og tøjkoncern begæret konkurs: Adm. direktør er trådt tilbage

MHI Vestas lancerer ny megamølle - rival ubekymret: "Vi har en god og solid plan"

Aktier: Firkløver trak C25 i plus - Pandora faldt til bunds

Aktier: Flest plusser i Europa men BMW sendt til tælling af nedjustering

Jarlov afviser at komme ud i alle afkroge af hvidvasksag: Det ville koste et trecifret milliardbeløb