Politik Af
Efter en lang og tvetydig tv-transmitteret tale har Jacob Zuma onsdag aften meddelt, at han trækker sig som Sydafrikas præsident.

"Jeg er nået frem til beslutningen om at trække mig som republikkens præsident med øjeblikkelig effekt," siger Zuma.

Den 75-årige leder trak spændingen til klokken 23 sydafrikansk tid.

Og de for sydafrikanerne så vigtige ord faldt i slutningen af en lang tale, hvor præsidenten havde lagt op til det stik modsatte - nemlig at han ville blive på posten indtil en mistillidsafstemning torsdag.

"Jeg frygter hverken mistillidsafstemning eller rigsretssag," havde Zuma forinden sagt.

Han lagde i tydelig termer op til, at han var klar til at følge folkets og sit parti ANC's krav om afgang, men at det skulle ske i henhold til forfatningen, nemlig med en afstemning.

ANC's krav om Zumas afgang kommer i forlængelse af anklager om korruption og personlig berigelse, som har præget hele Zumas regeringstid.

Partiet har sagt, at det vil støtte et mistillidsvotum mod Zuma i landets parlament torsdag.

Fredag ventes den sandsynlige efterfølger, vicepræsident Cyril Ramaphosa, at blive indsat som præsident, lød det fra frihedshelten Nelson Mandelas gamle parti.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel

Fynsk industrifamilie tryner kapitalfond

Børsen mener: Rød bloks skattetanker er gift for velstanden

Iran kritiserer EU-trio for manglende indsats for atomaftale

Kvindelige britiske topledere tjener i gennemsnit knap 25 mio kr mindre end mænd

Modemogul smider millioner efter ny brexitafstemning

Mercedes CLS overbeviser, men hvad tager du: Diesel eller benzin?

Iran: Intet Opec-medlem bør få lov til at overtage vores olieeksport