Politik Af
(Opdateret kl. 20.40) Israelsk politi anbefaler, at der rejses tiltale mod premierminister Benjamin Netanyahu for bestikkelse og korruption. Det oplyser Netanyahu selv i en tv-tale, hvor han kalder anklagerne "grundløse" og erklærer sig uskyldig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere medier i Israel har tidligere tirsdag rapporteret, at politiet vil afslutte en 14 måneder lang efterforskning med at anbefale, at der rejses tiltale mod Netanyahu for to forhold: Et for bestikkelse og et for korruption.

Netanyahu oplyste i sin tale, at han fortsætter på posten som premierminister på trods af anbefalingen. Han erklærede i talen, at tiltalen "intet vil føre med sig".

Den ene sag omhandler champagne og dyre cigarer, som Netanyahu skulle have modtage fra forretningsmanden og filmproducenten Arnon Milchan.

Arnon Milchan har blandt andet stiftet Regency Enterprises, der står bag film såsom "12 Years a Slave", "LA Confidential", "Fight Club" og "Mr. and Mrs. Smith".

Derudover mistænkes Netanyahu for fordelagtig behandling af en avisudgiver mod, at avisens dækning af ham blev positiv.

Den israelske premierminister beskyldte politiet for at være på en heksejagt efter ham og sluttede med at udvide sit løfte om at blive med et løfte om at stille op til genvalg.

Politiets anbefaling betyder, at det er op til chefen for Israels anklagemyndighed, om der skal rejses tiltale.

/ritzau/



Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Chef nødt til at give 10 pct. i lønforhøjelse for at holde på de ansatte

Dansk entreprenørkæmpe fyrer topchefen - og nedjusterer kraftigt

Aktier: Wall Street blødte efter ny frygt for Tyrkiet-smitte

Alternativet finansierer oprør med 80 mia pensionskroner - overvismand advarer

Børsen mener: Lønhop skærper krav til politisk ansvarlighed

Kendt erhvervsmands stribe af konkurser efterfølges nu af tvangsauktion

Pernille Skipper vil også være statsminister

Tyrkiet øjner pusterum: Qatar lover at investere 100 mia kr

Landbrugsboss: "Vi løser ikke det her ved at sende flere mails"