Pape ændrer omstridt forslag om samkøring af borgeres data
Foto: Mads Claus Rasmussen
Politik Af
Efter massiv kritik stiller justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nu et ændringsforslag til et lovforslag om databeskyttelsesloven.

Det oplyser Justitsministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Ændringen betyder, at borgere fortsat skal underrettes, hvis myndighederne vil bruge deres oplysninger til eksempelvis at kontrollere socialt bedrageri.

"Borgernes datasikkerhed er meget vigtigt for mig. Derfor har jeg lyttet til de bekymringer, der har været rejst i forbindelse med behandlingen af lovforslaget," siger Søren Pape Poulsen i pressemeddelelsen.

Regeringen har i lovforslaget lagt op til, at myndigheder fra 25. maj skal kunne videregive og samkøre borgernes personoplysninger.

Lovforslaget havde også lagt op til, at det skulle ske uden at oplyse borgerne om, at deres personoplysninger bruges til helt nye formål. Det er den del, der nu ændres.

Det oprindelige forslag blev skarpt kritiseret af juridiske eksperter og en række organisationer.

De advarede mod en alvorlig svækkelse af borgernes retssikkerhed og en hemmelig overvågning af befolkningen uden nogen demokratisk kontrol.

I slutningen af januar kritiserede Liberal Alliance forslaget for at gå for vidt.

"Helt principielt handler det om, at data om dit og mit liv er vores ejendom og ikke statens ejendom," sagde retsordfører Christina Egelund (LA) til Politiken.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rekordmange vælgere undsiger spidskandidaterne

Radikale kræver aftale for at støtte S-regering

Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Analyse: Lær ledelse af Cees 't Hart

Mandagens aktier: Mærsk og Pandora bidrog til positiv start på ugen

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet