Rusland: USA-angreb på syriske styrker er beklageligt
En syrisk mand forsøger at komme i sikkerhed med et barn, mens syriske fly bomber en enklave øst for Damaskus.
Foto: Scanpix/Abdulmonam Eassa
Politik Af
Ruslands ambassadør i FN, Vassilij Nebensija, kalder et USA-ledet angreb i Syrien "beklageligt" og vil tage sagen op bag lukkede døre i FN's Sikkerhedsråd.

Syriens regering mener, at angrebet, der kostede mindst 100 livet, er en krigsforbrydelse.

Samtidig meldes der om omfattende bombardementer af en oprørsenklave øst for hovedstaden Damaskus, som har kostet et stort antal mennesker livet.

Koalitionen bombede natten til torsdag de prosyriske styrker.

Det skete, efter at de regimevenlige styrker havde angrebet Syriens Demokratiske Styrkers (SDF) hovedkvarter i provinsen Deir al-Zor.

SDF, der bekæmper præsident Bashar al-Assads regering, støttes af USA.

"Det er meget beklageligt, og vi vil rejse dette emne, og vi vil spørge dem om, hvad der skete, siger den russiske FN-ambassadør.

Rusland har under den syv år lange krig i Syrien støttet Assad-regeringen.

I et brev til FN's generalsekretær skriver Syriens udenrigsministerium, at angrebet "udgør en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden".

Ifølge en amerikansk embedsmand blev over 100 prosyriske angribere dræbt under angrebet.

Imens fortsætter det syriske regime sine bombeangreb fra luften mod Østghouta - en oprørsenklave lige øst for hovedstaden Damaskus.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har kampene i denne uge foreløbig kostet 200 mennesker livet.

"Dette er de værste uger, som Østghouta nogensinde har oplevet," siger Hamza, en meget udmattet læge, der behandler de mange sårede på en lokal klinik i Arbin.

"Fra 2011 og til nu har der aldrig været så omfattende bombardementer som dem, vi har set de sidste 96 timer," siger han.

/ritzau/Reuters


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk it-komet jagter trecifret millioninvestering hos Facebook-stifter

Aktier: Wall Street sender aktier op på muligt tøbrud overfor Kina

V langer ud efter LA: I må have kort hukommelse

Teva får gylden USA-godkendelse: Aktien brager op

MT Højgaard-fyring: "Tålmodighed slap op"

Verdens rigeste familie er blevet 76 mia kr rigere i dag

Analyse: Pandora-top lancerer ny tv-genre

Nykredit flirter igen med prestigeområde

USA truer Tyrkiet med at udvide sanktioner