Brexit uden aftale vil give et underskud på 80 mia pund
Foto: Scanpix/Hannah McKay
Politik Af
Et brexit uden en aftale vil give et underskud i de offentlige finanser på 80 mia. pund (674,5 mia. kr.), ifølge nye detaljer fra den britiske regerings egen hemmelige økonomiske analyse af brexit.

Det skriver The Guardian.

Ifølge The Guardian er formålet med den hemmelige økonomiske undersøgelse, at finde ud af hvilken økonomisk indflydelse brexit vil have på landet

Undersøgelsen viser, at hvis der ikke bliver indgået nogen aftale om brexit, vil regeringen blandt andet blive nødt til at låne 120 mia. pund mere over de næste 15 år. Det skriver The Guardian.

Ifølge rapporten vil Nordøst-Englands regionale økonomiske vækst falde med 16 pct., og den regionale økonomiske vækst vil falde med 13 pct. i den vestlige del af Midtengland. Det er de to regioner, der vil blive ramt hårdest af et brexit uden en aftale.

Yderligere skrives der i rapporten, at der vil ske en samlet stigning i detailpriser på 21 pct., heriblandt en stigning i priserne på mad og drikke på 17 pct.

Detaljerne om den hemmelige undersøgelse er kommet frem, efter at dokumenterne blev lækket til nyhedsmediet Buzzfeed i sidste uge.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske pensionskasser om australsk samarbejdspartners rolle i skattefidus: Det er nyt for os

Danske Bank får igen hugget af kursmål: Barclays barberer 35 pct af

Har Skoemagerkroen Midtsjællands bedste smørrebrød?

Præsident Donald Trump vil stoppe Kinas ret til at sende varer til USA med ekstrem lav porto

Nordnet: Sådan får de danske aktier comeback

Erhvervsstyrelsen gør klar til at lukke 11.000 selskaber i kamp mod hvidvask

Fares Fares: Det går ikke at tænke "ok, nu laver jeg lige en film fordi det er gode penge"

Næsten alle C25-aktierne åbner med fald - banker i fokus

Børsen mener: Finanstilsynet har gjort sit arbejde med Jacob Aarup-Andersen, tak