Cataloniens Puigdemont forlader eksil og kommer til Danmark
Foto: Scanpix/Virginia Mayo
Politik Af
Carles Puigdemont, den catalanske separatistleder, forlader for første gang sit eksil i Belgien og tager til København for at deltage i en debat på Københavns Universitet.

Det bekræfter lederen af Institut for Statskundskab, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Debatten, der finder sted mandag 22. januar, handler om den politiske situation i Catalonien og de udfordringer, som den spanske region står overfor i en europæisk sammenhæng.

Puigdemont har været i eksil i Belgien siden slutningen af oktober sidste år.

Hjemme i Spanien har myndighederne udsendt en arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed af Spanien, som fandt sted 1. oktober.

Det betyder, at han vil blive anholdt, hvis han vender hjem.

Regeringen i Catalonien gennemførte - med Puigdemont i spidsen - afstemningen, selv om Spaniens forfatningsdomstol havde slået fast, at den var ulovlig.

Under halvdelen af de catalanske vælgere deltog. Af dem stemte ni ud af ti for løsrivelse. Knap en måned senere vedtog et lille flertal af det catalanske parlament at erklære Catalonien for selvstændig.

Samme dag opløste centralregeringen i Madrid det regionale parlament, fyrede den lokale regering, udskrev nyvalg og overtog styringen af regionen.

Herefter rejste Puigdemont og fire eksministre til Belgien. Andre medlemmer af regeringen blev fængslet.

Separatistlederen førte valgkamp fra Belgien. Og oven på resultatet, som har givet tilhængerne af løsrivelse et flertal i det catalanske parlament, ønsker han at regere Catalonien fra sit eksil.

Sker det, har premierminister Mariano Rajoy truet med at opretholde direkte styre i regionen.

Puigdemont skal debattere med professor Marlene Wind og professor Christian F. Rosbøll. Mikkel Vedby Rasmussen modererer debatten.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aston Martin DBS stiller med 725 hk på baghjulene

Efter opjustering: Bred skare af analytikere løfter kursmål for Carlsberg

Novo-chef om jagt på nye produkter: Vi vil være mere aktive end tidligere

Analyse: Landbrugets tørkekrav sætter Venstre i kattepine

Søren Skou: Det er ikke spændende at læse om tariffer i aviserne

Løkke udsteder garanti: Der bliver først valg næste år

NNIT lever pænt første halvår: Bliver mindre afhængig af Novo Nordisk

Sagsøgt amerikaner i udbyttesag købte på papiret danske aktier for 7,5 mia

"Kroppen føles fire gange tungere"