EU vil have flere penge fra medlemslande efter brexit
Jean-Claude Juncker
Foto: John Thys/Scanpix
Politik Af
Medlemslandene må ryste op med flere penge til EU-samarbejdet, når Storbritannien siger farvel.

Det er budskabet fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mandag på en konference i Bruxelles om EU's næste langtidsbudget.

"Ingen vil betale mere. Og ingen vil miste noget," siger Juncker.

Men det er svært at få til at gå op, når en nettobidragyder forlader samarbejdet, mener han.

Storbritannien efterlader et hul i EU-budgettet på 12-13 milliarder euro om året. Det svarer til mellem 90 og 97,5 milliarder kroner.

Danmark er blandt dem, der vil have EU-budgettet skåret ned, når 28 medlemslande bliver til 27.

I dag udgør EU-budgettet omkring en procent af de 28 EU-landes samlede bruttonationalprodukt (bnp).

Men det er ikke nok efter den britiske exit, mener EU-Kommissionen.

Den foreslår, at budgettet kommer op på godt og vel 1,1 procent for at række til det hele.

"Jeg mener, at vi helt klart har brug for mere end en procent af det europæiske bnp, hvis vi skal forfølge de europæiske politiske mål og finansiere dem," siger han.

EU-Kommissionens formand går ikke ind for fri bar i Europa. Men han mener heller ikke, at det europæiske samarbejde koster så meget.

"Det koster de europæiske skatteydere en kop kaffe om dagen. Det er det hele," siger Juncker.

"Jeg mener, at Europa er mere værd end en kop kaffe om dagen," siger han.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Formand vil holde ny boss i Danske Bank fri af skandale

Aktier: USA faldt på usikkerhed om handel og politik

Nedtrykte Kina-aktier på nippet til stor kursforløsning

Direktørlivet blev for meget: "Jeg rejser jo ikke fra Fredericia til København i løbet af ugen. Jeg rejser om på den anden side af jorden"

Kæmpe millionbeløb tilflyder dansk pensions-startup

Analyse: Det danske kryptosats, der fes ud

Veloxis' finansdirektør siger op - stopper med det samme

Indblik i Amazon-fabrik splitter danske e-handlere

Pitzner-gruppen opkøber dansk plast-gigant: Åbner mulighed for asiatisk eventyr