Samuelsen: Regeringens liv er på spil hver dag
Foto: Jens Astrup/Scanpix
Politik Af
Det er lederen af Liberal Alliance Anders Samuelsens forventning, at der hersker vilje til at finde en løsning i forhandlingerne om næste års finanslov, en skattereform og udlændingepolitikken.

"Vi er tæt på hinanden. Og hvis der er vilje, finder vi også en vej. Det er ikke særligt kompliceret. Men hvis der dukker noget helt nyt op, er det en anden situation," siger Anders Samuelsen på vej ind til et møde i Statsministeriet torsdag aften.

"Vi har forhandlet i rigtig mange rum i rigtig lang tid, især ovre ved Kristian Jensen (V) (finansminister, red.). Selvfølgelig kan vi finde en løsning. Det kan vi både på udlændinge, på skat og finansloven."

Regeringen og Dansk Folkeparti forsøger i disse dage at forhandle næste års finanslov på plads, mens der også forhandles om skat og udlændingepolitik.

Regeringen kalder det "afgørende", at de tre aftaler lander samtidig, mens Dansk Folkeparti opfordrer til, at man først får lukket finansloven.

Har Liberal Alliance sat regeringens liv ind på, at der lander en skatteaftale og en finanslov samtidig?

"Regeringens liv er altid på spil. Hver eneste dag, morgen, middag, aften, jul, sommer og påske. Det hele afhænger af, om vi kan komme igennem med vores politik på en tilfredsstillende måde," siger Anders Samuelsen.

"Men lige nu er det jul, og jeg mener slet ikke, at vi er der," siger han.

Det er første gang, at LA-lederen udtaler sig i forbindelse med forhandlingerne.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at der skal sikkerhed for, at udlændingestramningerne ikke er på kant med loven.

Og det kan tage lang tid, før juristerne er færdige med at vurdere, om stramningerne vil være på kant med internationale konventioner som flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

"Vi vil have sikkerhed for, at vi ikke sidder og laver en aftale, som efterfølgende bliver underkendt i det juridiske system. Selvfølgelig kan man ikke give en garanti. Men man kan komme nærmere en juridisk afklaring. Det handler om at få nogle papirer frem, hvor juristerne lægger hovedet på blokken," siger han.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danmarks måske mest ukendte erhvervsnetværk: "Vi har alle haft en bjørneskindshue på - og det er altså noget særligt"

Kinesisk vækstfrygt: Aktieudsalg i USA gav solidt minus på Wall Street

Saxo Bank bekræfter interesse i hollandsk bank til 3,2 mia kr

Ti hammerslag: Russisk porcelæn overrasker og sælges for mere end 20 gange vurderingsprisen

JP Morgan spår et godt 2019 for tech-aktier: Her er favoritterne

Efter to årtiers skattereformer: Så meget slipper du billigere i skat i dag

Ørsted-konkurrenter vandt offshore-auktion i Massachusetts

Oplysninger om ejerforhold skal være i orden: 7000 virksomheder sendt til tvangsopløsning

Eksperter binder buket af nordiske aktier til et nervøst aktieår: Ingen danske med