Honduras' præsident åbner for omtælling efter omstridt valg
Honduras' præsident, Juan Orlando Hernandez.
Foto: Scanpix
Politik Af
Honduras' præsident, Juan Orlando Hernandez, siger, at han er åben over for en genoptælling af tusindvis af omstridte stemmesedler efter forrige weekends valg.

Det sker, efter at oppositionen har beskyldt regeringen for valgfusk og krævet et omvalg.

Præsident Hernandez bad sent tirsdag aften landets valgtribunal om at granske alle stemmerne afgivet ved valget 26. november.

Han sagde i den forbindelse, at "befolkningen fortjener respekt".

Oppositionens kandidat, Salvador Nasralla, har krævet en omtælling af tusindvis af stemmesedler.

Han tilføjer, at et eventuelt omvalg kun vil være lovligt, hvis det bliver godkendt i Kongressen.

Juan Orlando Hernandez står umiddelbart som vinder af valget. Han fik således 43 pct. af stemmerne mod Nasrallas 41,4.

Begge kandidater har dog erklæret sig selv som sejrherre, selv om Honduras' valgtribunal endnu ikke officielt har udpeget en vinder.

"Det er stadig uvist, hvem den nye præsident er. I mellemtiden synker folket ned i et spektakel af protester," siger politisk analytiker Rodolfo Cortes Calderon ifølge AP.

Syv latinamerikanske lande meldte onsdag, at de bakker op en ny gennemgang af de omstridte stemmesedler, skriver Reuters.

Det gælder Argentina, Chile, Colombia, Guatemala, Mexico, Paraguay og Peru.

"Vi opfordrer Honduras' borgere til at vente i ro og mag på, at stemmerne bliver talt om," lyder det i en fælles erklæring sendt fra det mexicanske udenrigsministerium.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Pandora tabte lidt af pusten - Danske Bank steg inden skæbnedag

Novo-chef efter fyringer: "Vi går ind i en ny æra, hvor ingen virksomheder har været før"

TV 2 indgår partnerskab med tv-udbyderne Stofa og Boxer

Ikea får opgraderet sine vindmøller af Vestas

Under 40 år og pensionsopsparer? Så har du grund til din skepsis

Analyse: Novo Nordisk har taget første sparetrin

Kina svarer igen på Trumps toldkanon: Told for 60 mia dollar på amerikanske varer

Gode forsøgsresultater med diabetesmiddel sender dansk biotekaktie op