Løkke tager over: Indkalder Thulesen til aftenmøde om finanslov
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Politik Af
Opdateret 13.59 Juleaften nærmer sig og kort efter kommer deadline for finansloven.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil dog endnu ikke tilkendegive, om forhandlingerne om en skatteaftale og en finanslov skal adskilles, som Dansk Folkeparti har bedt om.
 
Støttepartiet frygter, at man ikke kan nå at komme i mål med en finanslov inden nytår, hvis den skal forhandles samtidig med en skattereform.

Han har foreløbig indkaldt DF-formand Kristian Thulesen Dahl til et "tilskæringsmøde" om, hvordan forhandlingerne skal fortsætte. Mødet finder sted onsdag aften klokken 20 i Statsministeriet.

- Det ser meget fremkommeligt ud, jeg har blot fulgt det på sidelinjen.

- Jeg vil indkalde Dansk Folkeparti til et tilskæringsmøde i Statsministeriet i aften, der snakker vi om at få lagt alle bolde til rette, så de kan komme i mål, siger statsministeren.

Direkte adspurgt vil han ikke forholde sig til, om det ender med, at forhandlingerne bliver delt op, som finansminister Kristian Jensen (V) har afvist.
 
- Alting hænger sammen, det er ikke det samme, som at alting skal være samtidig. De penge, vi bruger på forsvar, kan vi ikke også bruge på at sætte skatten ned.

- De penge, vi sætter skatten ned for, kan vi ikke samtidig bruge på noget tredje, siger han.

Statsministeren mener, at det er helt fair, at støttepartiet har en ambition om at få stramninger i udlændingepolitikken.

- Det er kun rimeligt, at vi også diskuterer, hvordan vi får de folk, som vi har givet midlertidigt ophold, sendt tilbage, siger statsministeren.

Det drejer sig eksempelvis om at afkorte den tid, som udlændinge er på midlertidigt ophold i Danmark, og om at få sendt flere flygtninge hjem.
 
- Det er lige præcis på grund af den kompleksitet, at vi ikke har landet en aftale endnu. Det skal vi i mål med, ligesom vi skal i mål med en skattereform, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men støttepartiet vil have mere ud af forhandlingerne. Flygtninge skal ikke integreres, ikke arbejde og børnene skal ikke lære dansk. Det forholder statsministeren sig dog ikke til.

Dansk Folkeparti har foreslået at udskyde en skattereform til januar. Men Lars Løkke Rasmussen vil endnu ikke sige klart, om han er villig til at udskyde forhandlingerne om en skattereform og adskille den fra finansloven.

- Faktorernes orden er jo ligegyldig, hvis bare regnestykket går op, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren svarer ikke på spørgsmålet om, hvorvidt han er gået ind i sagen, fordi Kristian Jensen ikke har magtet opgaven.

/ritzau/

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format

De store partier fredede hinanden efter skandalerne i Skat: Nu erklærer Socialdemokratiet krig

Sveriges valgdrama går ind i ny fase - Löfven på vej ud

Ægtepar rider på bølgen i Cold Hawaii: Guesthouse, rejsebureau, pizzabar og surfbutikker