Anonym embedsmand: Trumps Israel-politik afspejler virkeligheden
USA's præsident, Donald Trump, under et besøg i Jerusalem den 22. maj i år.
Foto: Scanpix
Politik Af
Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil i en tale onsdag meddele, at USA vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Og det er ifølge en højtstående embedsmand i Trump-administrationen en anerkendelse af "virkeligheden".

"Han ser dette som en anerkendelse af virkeligheden. Både historisk virkelighed og moderne virkelighed," siger embedsmanden, der taler på betingelse af anonymitet, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere embedsmænd bekræfter natten til onsdag dansk tid over for internationale medier, herunder nyhedsbureauerne Reuters og AP, at Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad onsdag.

Talen vil finde sted klokken 19 dansk tid.

Det er et kontroversielt tiltag fra USA's præsident, der på samme tid vil beordre den amerikanske ambassade rykket til Jerusalem fra Tel Aviv.

Flyttearbejdet kan dog ifølge embedsmændene "tage flere år".

Tiltaget vil være en rød klud i ansigtet på palæstinenserne, der opfatter store dele af Jerusalem som helligt land.

Israel overtog den østlige del af Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

Rygterne om Trumps beslutning har svirret i flere måneder.

Tyrkiet har i den forbindelse sagt, at landet vil afbryde diplomatiske forbindelser til Israel, hvis Trump gør disse rygter til virkelighed. Flere andre lande i regionen har også advaret USA.

De amerikanske embedsmænd siger ifølge Reuters, at Trump stadig støtter op om en såkaldt tostatsløsning, hvis israelere og palæstinensere "kan blive enige om sådan en".

Israel betragter Jerusalem som sin hovedstad og har placeret de fleste regeringskontorer, parlamentet og højesteret i den hellige by.

Men det internationale samfund fastholder, at byens status skal fastlægges gennem forhandlinger. Alle lande har derfor hidtil haft deres ambassader i storbyen Tel Aviv.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Firkløver trak C25 i plus - Pandora faldt til bunds

Dansk bolig- og tøjkoncern begæret konkurs: Adm. direktør er trådt tilbage

Jarlov afviser at komme ud i alle afkroge af hvidvasksag: Det ville koste et trecifret milliardbeløb

Michael Friis: Pharma-aktierne begynder at se interessante ud

Fitch sænker Danske Banks udsigter for kreditvurdering til "negative"

Franske Total øger indflydelsen i den danske Nordsø: Overtager Chevrons andel af DUC

Formuepleje om Brexit: Usikkerhed har ikke ramt markederne endnu - men pas på med det britiske pund

Aktieanalytikere udråber bank til mulig opkøbskandidat

Aktier: Energi trækker USA op fra start - købstilbud til burgerkæde