Cepos: Trumps skattereform vil få Danmark ind i skattekonkurrencen
Mads Lundby Hansen, Cepos.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Politik Af
Med det amerikanske senats accept af den amerikanske skattereform natten til lørdag mangler præsident Donald Trump blot, at begge kamrer af Kongressen bliver enige om den endelige version af skattereformen.

Ifølge den liberale tænketank Cepos vil skattereformen i USA få andre nationer til at finde de hurtigste skattetricks frem i en konkurrence om at se mest lækker ud over for erhvervslivet - og Danmark vil også føle sig presset til at deltage i kampen.

"Min vurdering er, at en reduktion i selskabsskatten fra 35 til 20 pct. ud over at øge den amerikanske vækst vil sætte ekstra fart i skattekonkurrencen i EU. Det kan presse lande som f.eks. Tyskland og Frankrig, der har høje selskabsskatter. Desuden kommer en amerikansk selskabsskat på 20 pct. under det danske niveau på 22 pct. Mit bud er, at vi snart får en ny selskabsskattelettelse i Danmark dikteret af skattekonkurrencen," siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at reduktionen i selskabsskatten fra 35 til 20 pct. vil øge investeringer og velstanden i USA.

"Den lavere selskabsskat gør det mere fordelagtigt at foretage investeringer. Den amerikanske selskabsskat på 35 pct. er blandt de højeste i OECD, og mange økonomer herunder i OECD og i den danske Produktivitetskommission vurderer, at selskabsskatten er blandt de mest væksthæmmende skatter. Det var også derfor, den tidligere amerikanske præsident Obama ønskede at sænke den amerikanske selskabsskat fra 35 til 28 pct.," siger cheføkonomen.

Mads Lundby Hansen har dog en bekymring, og det er, at denamerikanske skattereform vil øge det i forvejen store amerikanske budgetunderskud.



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Novo-chef efter fyringer: "Vi går ind i en ny æra, hvor ingen virksomheder har været før"

TV 2 indgår partnerskab med tv-udbyderne Stofa og Boxer

Ikea får opgraderet sine vindmøller af Vestas

Under 40 år og pensionsopsparer? Så har du grund til din skepsis

Analyse: Novo Nordisk har taget første sparetrin

Kina svarer igen på Trumps toldkanon: Told for 60 mia dollar på amerikanske varer

Gode forsøgsresultater med diabetesmiddel sender dansk biotekaktie op

Zealand direktør glæder sig over nyt forskningsresultat: Millardpotentiale i sigte