Kriminalforsorgen får flere betjente for at øge sikkerheden
Justitsminister Søren Pape Poulsen (V).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Politik Af
En aftale om Kriminalforsorgen er tirsdag faldet på plads mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Aftalen tilfører Kriminalforsorgen 600 millioner kroner, så der kan ansættes flere fængselsbetjente, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

"Det har været afgørende for os at sikre fængselsbetjentene sikkerhed ved at tilføre flere betjente, så Kriminalforsorgen er rustet til fremtiden," siger Søren Pape Poulsen.

Ifølge justitsministeren står fængslerne i dag over for en ny virkelighed, hvor der er færre indsatte, som til gengæld afsoner længere domme.

Samtidig fylder bandemedlemmer mere og mere. Derfor har trusler og vold mod personalet været stigende.

Det er uacceptabelt, at fængselsbetjente, der passer deres arbejde til gavn for samfundet, udsættes for overgreb, lyder det fra aftalepartierne.

Samlet set lægges der ifølge Ritzaus oplysninger op til at styrke Kriminalforsorgen med 600 millioner kroner. Der tilføres 250 uniformerede betjente, og 40 ekstra betjente indsættes på fængslernes bandeafsnit.

Det skal give mulighed for øget sektionering, som det hedder i fængselssprog.

Det vil sige, at bandemedlemmerne bliver delt op og placeret forskellige steder for blandt andet at mindske risikoen for konflikter og trusler mod ansatte.

De ansatte i landets fængsler har tidligere fortalt om problemer i kølvandet på politiets optrappede indsats mod bander. Den har betydet, at langt flere indsatte i de senere år er rocker- og banderelaterede.

Det lægger et pres på fængslerne, som flere steder ikke er indrettet til at håndtere så mange bandeindsatte. Og det øger risikoen for vold og trusler mod de ansatte.

I bedste fald kan opdelingen være med til at imødegå den situation, og måske gøre det lettere for nogle at komme ud af banderne.

Efter en række voldsomme episoder rettet mod ansatte i fængslerne både i og uden for arbejdspladsen besluttede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i januar 2017 at nedsætte en taskforce, som skulle komme med forslag til, hvordan man styrker sikkerheden i landets fængsler.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, siger:

"Det har været afgørende for os, at vi får flere fængselsbetjente. Der har været for mange betjente, som har frygtet for deres sikkerhed."

/ritzau/

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rederibosser ser lys fremtid trods handelskrig - forventer vækst i de kommende år

Hvidvaskpresset stiger hos de lokale banker: "Det fylder på alle niveauer"

Kina finder nye våben i kamp mod Trump

Theresa May nægter at trække sig - minister går af i protest

Klumme: Hvorfor svarer SØIK ikke Anders Dam?

Dansk udvikler af rumfartsudstyr afslutter succesfuldt aktieudbud - overtegnet med over 90 pct

Plastindustrien satser stort på bæredygtig fødevareemballage

Mette Frederiksen efter Thulesen trak en streg i sandet: Et mindretal skal ikke have lov til at true sig til at lave om på politik

Real Madrid vinder appelsag om ulovlig statsstøtte