Regeringen vil styrke kampen mod IS med flere soldater
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Foto: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/arkiv
Politik Af
USA har anmodet Danmark om et større bidrag ti kampen mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Og regeringen ønsker at imødekomme det amerikanske ønske.

Det erfarer TV2 News.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil senere tirsdag meddele planen til Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det yderligere danske bidrag skal behandles i Folketingssalen. Ifølge TV2 News er der sikret et flertal.

Regeringen vil ifølge TV2 News sende omkring 30 soldater til Al Asad-basen i Irak til et kapacitetsopbygningsbidrag, hvor danske soldater rådgiver, uddanner og træner irakiske sikkerhedsstyrker.

Det nuværende danske bidrag på den front består af op til 150 soldater.

Desuden vil regeringen sende 12 lægefaglige personer til Al Asad-basen.

Det nuværende danske bidrag består foruden træningen af irakiske sikkerhedsstyrker og et radarbidraget af op til 60 specialstyrker og et stabsbidrag på op til 20 personer til koalitionens hovedkvarterer i regionen.

USA står i spidsen for en international koalition med deltagelse fra over 50 lande, som bekæmper IS i både Irak og Syrien.

Danmark har siden efteråret 2014 bidraget til den kamp. Det er sket med en række forskellige militære bidrag.

Det danske bidrag har tidligere bestået af transportfly, men også F-16-kampfly. Kampfly-bidraget var senest indsat fra juni til december i 2016.

Samuelsen var i sidste måned på besøg på Al Asad-basen. Tidligere i år var også Hjort Frederiksen på besøg hos de udsendte danske soldater på basen.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Direktørlivet blev for meget: "Jeg rejser jo ikke fra Fredericia til København i løbet af ugen. Jeg rejser om på den anden side af jorden"

Indblik i Amazon-fabrik splitter danske e-handlere

Pitzner-gruppen opkøber dansk plast-gigant: Åbner mulighed for asiatisk eventyr

Topøkonom: Markedet undervurderer Trumps toldkrig - hurtigere og hårdere recession er på vej

Medier: Det Hvide Hus vil fyre USA's vicejustitsminister

Vækstfonden: Business angels står bag færre, men større investeringer

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

ECB-chef ser livligt opsving i underliggende inflation

Analyse: Jeremy Corbyn lægger op til kaotisk slutspil om brexit