Avis: Trump-rådgiver ville udlevere Gülen til Tyrkiet
Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn er i søgelyset. Ifølge Wall Street Journal var han klar til at udlevere Fethullah Gülen til gengæld for penge.
Foto: Arkivfoto: Scanpix
Politik Af
Den særlige anklager Robert Mueller efterforsker, om præsident Donald Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, tog del i en plan om at udlevere en religiøs lærd til Tyrkiet.

Til gengæld ville Flynn blive belønnet med millioner af dollar.

Det skriver avisen Wall Street Journal fredag.

Det handler om Fethullah Gülen, som den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, beskylder for at stå bag et mislykket militærkup sidste år.

Flynn blev fyret efter kun 24 dage i Det Hvide Hus.

Michael Flynn og hans søn skulle ifølge planen modtage op mod 15 millioner dollar (96 millioner kroner) for med magt at fjerne Gülen fra hans hjem i USA og udlevere ham til den tyrkiske regering.

Det fortæller en kreds af personer, der kender til efterforskningen.

Planen er blevet afsløret i forbindelse med den efterforskning, som den særlige anklager, Robert Mueller, er i gang med. Den handler, om hvorvidt Rusland forsøgte at påvirke det amerikanske valg i 2016, og om folk i Trumps kampagne tog del i det.

Flynn er central i Muellers efterforskning. Han havde sidste år møder med Ruslands ambassadør, Sergej Kisljak.

Han undlod tilsyneladende i strid med amerikansk lov at oplyse, at han arbejdede på vegne af en tyrkisk forretningsmand.

Flynn, der er general, trådte tilbage som national sikkerhedsrådgiver i februar. Først i marts orienterede han justitsministeriet om sit arbejde for tyrkiske interesser.

FBI har under efterforskningen interesseret sig for et møde i New York i december sidste år. Her diskuterede Flynn og repræsentanter for den tyrkiske regering, hvordan Gülen kunne blive fjernet og sendt til Tyrkiet. Det skriver Wall Street Journal.

Flynn og sønnen blev lovet millioner af dollar, hvis det blev gennemført.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analytiker: "SAS-aktien er stadig priset, som om den er på konkursens rand"

Tidligere Brøndby-direktør ejer mursten for snart en halv milliard: "Vi skulle bare have købt løs med bind for øjnene"

Storbanker fastholder Genmab-optimisme efter studiedata: Nordea skærer estimater

Mobilepay udvider i Finland: "Vi tror, at 2019 bliver et gennembrudsår"

Sydbank: Disse selskaber tror vi mest på - andre risikerer en på lampen

Analytikere: Tegn på vending for kinesiske aktier

Carnegies chefstrateg om Italien: "Udviklingen er meget, meget farlig"

Ryanair-chef langer ud efter konkurrenter med dyster spådom: SAS eller Norwegian vil gå konkurs denne vinter

Ung dansker henter 100 mio til kryptomønt