Trump afviser møde med Putin ved asiatisk topmøde
Det bliver ikke til et møde mellem den amerikanske og russiske præsident i denne omgang, melder Sarah Sanders, pressesekretær i Det Hvide Hus.
Foto: Scanpix
Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, er fredag morgen dansk tid ankommet til Vietnam, hvor han deltager i et topmøde i den økonomiske samarbejdsorganisation for lande ved Stillehavet og i Asien, Apec.

Trump deltager i topmødet som en del af sin omfattende tur til Asien, hvor han indtil videre har besøgt Japan, Sydkorea og Kina.

Ved topmødet i Danang i Vietnam er Ruslands præsident, Vladimir Putin, også til stede, og der har været snak om et møde mellem Trump og Putin.

Det bliver ifølge Det Hvide Hus dog ikke til noget.

"I forhold til et møde med Putin, så har der aldrig været et bekræftet møde. Der kommer ikke til at være et møde, da det ikke kan lade sig gøre i forhold til deres kalendere," siger Sarah Sanders, talsmand i Det Hvide Hus.

"De kommer til at være det samme sted. Er det muligt, at de støder på hinanden? Ja, det er helt sikkert muligt og sandsynligt," tilføjer hun.

Men et officielt møde bliver det altså ikke til. I hvert fald hvis man spørger Det Hvide Hus. Ifølge nyhedsbureauet Reuters arbejder Kreml dog fortsat på at få et møde mellem Trump og Putin stablet på benene.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Blodrød aktiedag – alle aktier i minus

Symphogen klar til danske børslister efter 12 års tilløb

EU afviser Italiens omstridte budget for 2019

Analytikere om Novozymes: Organisk vækst i kerneområde er helt afgørende

Privatinvestor: Tre grunde til blodrødt dansk aktiesmæk

Regnskaberne kommer! Her er aktiechefens forudsigelser

Medie: Afdøde Khashoggis ligdele er blevet fundet

Robotterne kommer og investorer kan øjne store gevinster