Nye Borgerlige har tre ultimative krav til ny statsminister
Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/scanpix/
Politik Af
Der skal indføres asylstop. Kriminelle udlændinge skal konsekvent udvises efter første dom. Og udlændinge skal forsørge sig selv.

Det er det nye parti Nye Borgerliges tre ultimative krav for at støtte en statsminister fra et andet parti. Hvis ikke de krav bliver opfyldt, peger partiet på sin egen formand, Pernille Vermund.

Det siger Vermund lørdag i sin åbningstale til 500 deltagere på partiets årsmøde i DGI-Byen i Vejle.

"Politikerne på Christiansborg skal vide, at vi mener det. Og danskerne skal vide, at det er dér, vi står. Det er dét, deres stemme på Nye Borgerlige vil blive brugt til. Til at stille politikerne stolen for døren," siger Pernille Vermund.

"Der er intet vigtigere end at få løst tilstrømningen af migranter, uintegrerede indvandrere, kriminelle udlændinge og islams voldelige og undertrykkende indflydelse på vores samfund."

Nye Borgerlige er vokset fra 2000 til 3500 medlemmer. Ved kommunalvalget stiller partiet med kandidater i to tredjedele af de danske kommuner - 60 af 98. Ni af ti partimedlemmer har aldrig lavet politik før, oplyser Pernille Vermund.

Hun klandrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, for at have lukket over 20.000 asylsøgere ind i 2015.

"Nye Borgerlige vil insistere på, at ingen af disse migranter, som kom illegalt til Danmark i 2015 og 2016, får forlænget deres opholdstilladelse, når den udløber," siger Pernille Vermund.

Nye Borgerliges slogan er "Mindre Stat - Mere Menneske".

Partiet vil også sløjfe jobcentre, hæve førtidspension til 25.000 kroner om måneden for enlige og give alle 6000 kroner om måneden i skattefri basisydelse, en slags borgerløn.

Samtidig vil Nye Borgerlige afskaffe kontanthjælpen og andre offentlige ydelser. Partiet vil indføre en flad skat på 37 procent for alle indkomster. Det vil ifølge partiet skabe mindst 100.000 private job.

/ritzau/

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bredt politisk flertal er enig om ny dansk klimalov

Liberal Alliance forlader forhandlinger om klimalov

Ni ud af ti kroner investeret i dansk fintech kan være spildt

Jeudan køber parkeringsanlæg for trecifret millionbeløb

"Den ypperste ambition må være, at vi om ti år kan levere det samme i en tablet, som vi i dag kan levere i injektionssprøjten"

Aktiestatus i USA: Stærke jobtal skaber begejstring på aktiemarkedet

Første test af Golf 8: Sympatisk fremtidssikring af Folkevognen

Boris Johnsons skæbneuge: Han har alt at tabe

Vild jobrapport slår alle spådomme: 266.000 nye job i USA i november