Analyse: Draghis  beslutning overstråler Merkels bittersøde sejr
Foto: Scanpix/FAbrizio Bensch
Politik Af ,
I Asien faldt euro i den tidligere handel natten til mandag op til 0,4 pct.. overfor dollar. Fordi valutahandlerne med FDP's sandsynlige regeringsdeltagelse i Tyskland ser reduceret mulighed for yderligere integration i eurozonen.

Men det var den første umiddelbare reaktion på et tysk valg, hvor Angela Merkel vandt, men gik kraftigt tilbage. Som om handlerne trods alt ville have noget at handle på.

For senere steg euro igen lidt og er mandag morgen på 1,1934 dollar, uhyre tæt på lukkekursen fredag.

I markedet er man derfor allerede begyndt at koncentrere sig om mulige nye signaler fra ECB-chefen, Mario Draghi, der senere mandag taler til Europa-Parlamentet. Samt tilsvarende mulighed for nye signaler fra hans kollega i USA, Janet Yllen, der taler tirsdag.

Med andre ord, nu hvor årets store valg i Holland, Frankrig og Tyskland er overståede, så er der igen pengepolitikken, der er den drivende kraft bag markedsudviklingen.

I Holland har man endnu ingen ny regering efter valget i marts, det kan nemt to tage to-tre måneder at danne en regering i Tyskland -  hvor selv et nyvalg ikke kan udelukkes - og i Frankrig er præsident Emmanuel Macron historisk upopulær på dette tidlige tidspunkt.

Men politisk usikkerhed er ikke en faktor, der fylder meget i investorernes bevidsthed. Tværtimod, kan man sige.

Prisen for at beskytte sig mod kursfald i europæiske aldrig været lavere. Frugt-indekset, Vix, er igen på et meget lavt niveau og Eurostoxx 50, et bredt europæisk indeks, er steget med hele 31 pct. siden juni sidste år.

Stemningen på aktiemarkederne er så god, og lysten til at til tage risici så høj, at flere storbanker råder kunderne til at tage noget af gevinsten hjem. Uden at kunne pege direkte på nogen anden fare, end at det er gået godt alt for længe og for at være på den sikre side.

Kan situationen i Tyskland efter valget ændre noget ved det? Tilsyneladende ikke.

Der er skattelettelser i farvandet, hvis det bliver en Jamaica-regering med CDU/CSU og FDP og De Grønne. Overskuddet på de offentlige budgetter på ca. 1 pct. af bnp skal sættes i spil.

Det er derfor, interessen efter en weekend i Tysklands tegn er koncentreret om pengepolitikken. Hvor hastigt vil ECB neddrosle sit historisk store opkøbsprogram, vil Yellen i USA være mere høg, end markedet i øjeblikket har prissat ?

Det interesserer markeder mere, end hvorvidt FDP vil gør det lidt sværere for Angela Merkel at følge de tanker om yderligere integration i eurozonen, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron tirsdag præsenterer.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan