Brasiliens præsident anklages for at lede kriminel organisation
Foto: Scanpix
Politik Af
Den brasilianske præsident, Michel Temer, er blev anklaget for nye lovovertrædelser, skriver nyhedsbureauet AP.

Denne gang er han anklaget for at ville forhindre rettens arbejde og for at være leder af en kriminel organisation.

Desuden skal præsidenten have betalt penge til et medlem af landets parlament og til en medarbejder fra sit parti.

Temer er anklaget i selskab med seks politiske allierede, skriver den statslige anklager på sin hjemmeside.

Anklagerne går på, at Temer skal have ledet en kriminel organisation siden maj 2016, da han overtog præsidentposten.

Temer, der er tidligere vicepræsident, overtog præsidentposten efter Dilma Rousseff, der gik af efter at være blevet stillet for en rigsret. Det skete, fordi hun havde pyntet på statsbudgettet.

"Temer støttede, organiserede og deltog personligt i en kriminel organisation, der er dannet af mere end fire personer, der misbrugte deres position til at begå kriminalitet," skriver statsanklageren Rodrigo Janot.

Anklagerne mod Temer er en direkte udløber af en stor korruptionssag, mod to af ejerne i verdens største kødfirma, JBS, skriver Reuters.

Direktøren for JBS, Wesley Batista, blev anholdt onsdag.

Kongressens underhus skal nu tage stilling til, om der kan rejses en sag mod præsidenten ved landets højesteret. Det vil kræve at to ud af tre af de folkevalgte stemmer for, at præsidenten skal retsforfølges.

Rodrigo Janot anklagede tidligere på året Temer for korruption. Også den sag havde forbindelse til kødfirmaet JBS.

Disse anklager blev droppet i august, efter at parlamentet stemte mod at føre sagen videre til højesteret, skriver AP.

Temer har gentagne gange nægtet sig skyldig i alle anklager.

I en skriftlig meddelelse kalder han det for en "uansvarlig kampagne". Han påstår, at anklageren bruger sagen til at dække over egne fejltagelser.

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Forbud mod topskattelettelser og mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste punkter i ny regeringsaftale

Røde partier enige om ny S-regering

Tiger-ejer sigter mod gigantnotering i september: Danskere står til at blive mangemillionærer

Banker genkender ikke Nets' massive sats på innovation

Medierne på grillen: Kollektiv nedsmeltning over isfoto

Tysk industrimotor hoster og harker - kan koste 3500 danske arbejdspladser

Rambøll ser frem til hårde klimakrav: "Man kan godt sige, at initiativet rent markedsmæssigt er en gave"

To danske restauranter i verdens top fem

Powell gentager: Styrket argument for rentesænkning