Kulturminister kalder DR's hestesag for bizar
Foto: Scanpix/Claus Bech
Politik Af
Kulturminister Mette Bock (LA) kalder sagen om en hestetransport finansieret for licenspenge for "en bizar sag".

- Jeg synes, at det lyder som en meget bizar sag, og jeg kan forstå, at der er spørgsmål på vej desangående, og så må vi jo bede DR redegøre for det.

- Jeg håber, at DR vil være åbne, og helt personligt vil jeg sige, at hvis det forholder sig som beskrevet her, så synes jeg, at DR gør sig utroligt sårbar over for kritik, siger Mette Bock.

Sagen drejer sig om DR-journalist Johannes Langkilde, som af sin arbejdsgiver fik betalt transporten af sin kones hest fra Danmark til Washington, da han flyttede til USA som korrespondent.

Det kostede licensyderne næsten 70.000 kroner at flytte DR-korrespondentens hustrus hest. Det viser en faktura, som Radio24syv har set, og DR har efterfølgende bekræftet beløbet.

Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har kritiseret DR for at bruge licensmidler til en så dyr hestetransport.

Mette Bock glæder sig til at høre DR's forklaring.

- Det bizarre i det her er, at man skal transportere ægtefællers dyr den halve jord rundt, fordi man har fået en stilling som korrespondent.

- Det lyder meget bizart, men jeg vil gerne afvente og høre, hvordan DR redegøre for denne sag, siger ministeren.

Hun ønsker, at DR generelt skal være meget mere åbne. Også om økonomiske sager, der vedrører personalesager.

- Det er den bedste måde at værne sig mod kritik på. Dette er endnu en konkret anledning til at opfordre til åbenhed, siger Mette Bock.

DR skal være sin rolle bevidst, mener hun.

- DR er finansieret af licensmidler, som vi tvangsudskriver til alle danskere, og derfor han man en særlig forpligtelse, og det går jeg ud fra, at DR er opmærksom på, siger Mette Bock.

Kommentator: Hestetransport kommer til at koste DR dyrt

Hele sagen kan komme til at koste DR dyrt, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

Hos nogle partier vil fakturaen blive set som et bevis på, at der er rigeligt med penge i DR og dermed mulighed for at spare.

- Det gør det sværere for DR's venner på Christiansborg at forsvare virksomheden, siger Hans Engell.

Radio24syv, der har set fakturaen, skriver ligesom Ekstra Bladet, at DR har betalt for at få journalisten Johannes Langkildes kones hest fragtet over Atlanterhavet i forbindelse med hans ansættelse som USA-korrespondent.

Den historie har fået Dansk Folkeparti til at rette henvendelse til kulturminister Mette Bock (LA), der onsdag vil have en redegørelse fra DR.

Flere af Christiansborgs partier har tidligere luftet tanker om at spare på mængden af licenskroner, der sendes til DR-Byen. Det nuværende medieforlig, der bestemmer DR's økonomi, løber til og med 2018.

Herefter skal et nyt forlig laves. Og her kan hesten blive dyr, vurderer Hans Engell.

- Det bliver en dyr sag. For politikerne på Christiansborg bliver det et symbol på, at der er meget fedt på skelettet ude i DR-byen, siger han.

- De blå partier står meget samlet om, at DR skal levere et beløb. Det kommer til at koste både i forhold til deres programaktiviteter og på medarbejdersiden, forudser politisk kommentator Hans Engell.

Samtidig falder sagen ned i en diskussion mellem DR og brancheforeningen Danske Medier, om hvorvidt det licensfinansierede DR har urimeligt gode vilkår.

- Derfor er det en skidt sag, selv om det er et meget lille beløb, siger Hans Engell.

- Avishusene og mediebureauer fyrer folk i kæmpe antal. Både Berlingske Medier, JP/Politikens Hus og Børsen står med fyringsrunder. Så kigger man på DR, der har 70.000 kroner til at sende en hest over Atlanten.

/ritzau/


/ritzau/

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Thulesen: DF redder ikke S fra løftebrud

Helle Ib: DF blokerer for Mette F's powershopping

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen

Lagkagehusets gæld vokser til 1,3 mia. kr.: Hæver kassekreditten for at vokse mere

Markedet lukker: Vestas og Genmab i top i positivt nyhedstyndt C25

Togselskabet SJ skal drive trafikken med Øresundstoget fra 2020

Corydon og Bocian sætter økonomisk spørgsmålstegn ved Løkke og Frederiksens klima-ambitioner: "Der er overhovedet ikke sat penge af til det"