Politik Af
Staten er blevet frifundet for et krav om 345 millioner kroner i en retssag om håndtering af geodata.

Et privat firma med base i Viborg havde rejst det enorme krav, men Østre Landsret har frifundet det offentlige.

Virksomheden Kortcenter.dk A/S har hævdet, at Kort- og Matrikelstyrelsen har fået ulovlig statsstøtte i forbindelse med digitale kort.

Desuden påstår Kortcenter.dk at have lidt store tab, fordi styrelsen har indgået ulovlige aftaler med kommunerne.

Men det afviser landsretten efter en omfattende proces. I stedet skal firmaet af med seks millioner kroner i sagsomkostninger til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Kortcenter.dk sælger geografiske data til for eksempel elselskaber og fjernvarmeselskaber.

Imidlertid mener firmaet at være gået glip af store indtægter fra potentielle kunder som for eksempel kommuner på grund af det offentliges handlinger.

Ingen tilskud fra staten

Sagen, som Viborg-firmaet har rejst, drejer sig især om udarbejdelsen af digitale kortværker, såkaldte FOT-kort.

I den forbindelse har det offentlige handlet i strid med konkurrencereglerne i EU, har firmaet i Viborg hævdet.

Men landsretten slår fast, at Kort- og Matrikelstyrelsens aktiviteter, når det gælder digitale kort, hører snævert sammen med myndighedens opgaver.

Styrelsen og kommunerne betaler for de digitale data, som bruges som led i den offentlige forvaltning.

I den forbindelse har styrelsen ifølge landsretten ikke ydet et tilskud til kommunerne.

Den usædvanlige retssag har også skullet afklare, om Kortcenter.dk er blevet udsat for ekspropriation.

Ifølge en lov fra 2012 blev kortdata gjort frit anvendelige.

Loven indebærer ifølge retten ikke, at Kortcenter.dks rådighed over egne data er blevet begrænset, og der er heller ikke indført et forbud mod at opmåle og kortlægge Danmark.

Kortcenter.dk kom til verden i 2008. Det overtog alle kortaktiviteter i HNG Midt-Nord Erhverv.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Det her må du ikke skrive i Børsen, men tasken er fyldt med checks"

Før markedet åbner: Vestas, Mærsk og Tryg i fokus

Nedtrykte Kina-aktier på nippet til stor kursforløsning

Stort forsikringsopkøb udskudt: Konkurrencestyrelsen har betænkeligheder

Formand vil holde ny boss i Danske Bank fri af skandale

Verden rundt: Vrede Instagram-stiftere forlader Facebook

Trump indgår "rigtig stor" aftale med Sydkorea

Nordea: Derfor stiger japanske aktier trods handelskrig

Anders Ibsen og Bo Krogsgaard startede enkroneselskab for at teste idé - i dag har Cobiro 45 ansatte: "Det hele er gået meget hurtigt"