Socialdemokraterne bryder tradition med eget finanslov-udspil
Socialdemokraterne vil ifølge finansordfører Benny Engelbrecht ikke fremlægge et finanslovsforslag, så længe der stadig forhandles 2025-plan.
Foto: Scanpix/David Leth Williams
Politik Af
Det ledende oppositionsparti har i mange år fremlagt sit eget bud på et finanslovsforslag. Men der kommer ikke noget udspil fra Socialdemokraterne i år.

For dårligt, lyder det - ikke overraskende - fra regeringspartiet Venstre.

"Det er for fattigt, at et parti, der har haft statsministerposten - og som tilsyneladende ønsker at få den igen - ikke gør sig den ulejlighed at lægge noget, der minder om et gennemregnet finanslovsudspil, frem," siger finansordfører Jacob Jensen (V).

"Det er noget, vi som oppositionsparti gjorde en dyd ud af."

Sidst Socialdemokraterne var i opposition, fremlagde partiet også hvert år sit eget finanslovsudspil. Når der ikke kommer noget i år, har det ifølge finansordfører Benny Engelbrecht (S) en god forklaring:

"I år er der jo det særlige element, at vi ikke blot skal forhandle om finansloven, men også 2025-planen."

"Det giver ikke nogen mening at lave et selvstændigt forslag for 2017 al den stund, at alt afhænger af, hvad man når frem til med 2025-planen."

Når Benny Engelbrecht tirsdag formiddag går på Folketingets talerstol under førstebehandlingen af regeringens finanslovsforslag, har han tænkt sig at løfte sløret for Socialdemokraternes prioriteringer i 2025-forhandlingerne.

"Vi ved jo ikke, hvor meget der bliver at arbejde med til næste år, før der er indgået en 2025-plan. De to ting hænger sammen," siger han.

"Jeg kan heller ikke forestille mig, at Socialdemokraterne skulle indgå i en finanslovsaftale uden at skulle indgå i en 2025-aftale - eller omvendt."

Tilbage hos Venstre giver Jacob Jensen ikke meget for forklaringen fra ordførerkollegaen fra den anden side af salen:

"Det tenderer til det rene vrøvl. De kan lægge et finanslovsforslag frem, som er deres bud på en politik uagtet hvad vi har lagt frem af forslag."

"Det er vist det, man kalder en søforklaring. Men det er behændigt ikke at have et eget forslag, man skal stå på mål for - så man bare kan kritisere de andres forslag."

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktionærforening: Hvad sker der med de investorer der ikke deltager i søgsmål mod Danske Bank?

Danske Bank tavs om ny direktør

To utilfredsstillende årsresultater fra Aarsleffs datterselskaber

Karsten Dybvad i sin første beretning som formand i Danske Bank: 2018 var et lavpunkt

Norwegian: Bestyrelsformanden træder af

Niels Lunde til Danske Bank-formand: Der er lang vej endnu Dybvad

USA overvejer gengæld mod franske giganter i globalt opgør over digital skat

Debat: Derfor mister HR-afdelinger indflydelse og ender som arrangør af DHL-stafet og firma-yoga

Aktier: Boeing falder på ny og hiver ned i Dow Jones-indekset