Senat afsætter brasiliansk præsident med klart flertal
Dilma Rousseff tabte afstemningen i senatet og bliver dermed fjernet fra præsidentposten.
Foto: Scanpix
Politik Af
(Opdateret kl. 19.28) - Det brasilianske senat har med stemmerne 61-20 frataget Dilma Rousseff posten som præsident. Hun har været suspenderet siden maj.

Rousseff fjernes fra posten, efter anklager om at hun på ulovlig vis har sminket statens budget.

Det er kulminationen på en månedlang konflikt i brasiliansk politik, som tidligere på sommeren endte i en rigsretssag mod Dilma Rousseff.

Afstemningen vil betyde, at den fungerende præsident, vicepræsident Michel Temer, bliver indsat på posten. Her kan han sidde i resten af Rousseffs oprindelige regeringsperiode.

Dilma Rousseff havde tilsyneladende opgivet håbet på forhånd. I en forsvarstale mandag sagde hun.

Jeg ved, at jeg bliver dømt


"Jeg ved, at jeg bliver dømt. Men min samvittighed er ren. Jeg har ikke begået de lovbrud, jeg anklages for," sagde hun.

Ved en senatsafstemning tidligere på måneden stemte 59 af de 81 senatorer for at indlede en rigsretssag.

I sin tid som præsident forsøgte Rousseff at få gang i landets kriseramte økonomi. For få år siden var der ellers vækstfest i Brasilien. I dag befinder landet sig i recession. Omkring 11 millioner brasilianere er arbejdsløse.

Samtidig er det politiske landskab præget af stridigheder partierne imellem og af interne intriger.

I befolkningen er Rousseffs parti blevet mere og mere upopulært. Det tilskrives primært utilfredshed med håndteringen af den økonomiske krise og en korruptionsskandale i det statslige olieselskab Petrobras.

Ny præsident tages i ed


Michel Temer tages i ed klokken 16 (kl. 21 dansk tid), oplyser senatets formand.

Temer har lovet at sætte gang i økonomien, som har været på faretruende nedtur seks kvartaler i træk.

Samtidig vil han, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters, iværksætte en sparepolitik for at bekæmpe det store underskud på budgettet.

/ritzau/AFP

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Nye trends ændrer måden vi rejser på

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Medie: Efter brexit vil verdens største banker have 34,5 mia. kr i rabat – om året

Hongkong aflyser nytårsfejringer under alvorligt virusudbrud: Det er en nødsituation

Her er den nye basisgarderobe anno 2020

Helle Ib: DF vil have flere milliarder til ny pension

Første tre tilfælde af kinesisk virus er spottet i Europa

Hagemann Snabe: "Der har været kritik af, om det ikke er eliten der mødes hernede. Jo, det er det, men det er også dem, der kan flytte noget"

Stor udskiftning i bestyrelsestoppen for andet år i træk