Brasiliens præsident kalder rigsretssag mod hende for et kup
Præsident Dilma Rousseff blev suspenderet i maj.
Foto: Scanpix
Politik Af
I en forsvarstale i Brasiliens senat erkender landets suspenderede præsident, at hendes regering har begået fejl.

Men Dilma Rousseff fastholder, at hun ikke har gjort noget ulovligt, og at hun ikke har forrådt sine vælgere. Hun kalder rigsretssagen mod hende et kup.

"Jeg har ikke begået de forbrydelser, som jeg uretmæssigt beskyldes for," siger Rousseff.

I talen opfordrer hun senatorerne til at "stemme for demokratiet" og til at afvise "et kup".

Dilma Rousseff blev suspenderet i maj. Talen i senatet er hendes sidste chance for at overbevise medlemmerne om, at hun ikke skal afsættes. Talen følges af en afstemning.

Den suspenderede præsident har brug for to ud af tre stemmer fra de 81 senatorer, hvis hun skal blive siddende som præsident.

"Jeg ved, at jeg vil blive dømt. Men min samvittighed er ren," uddyber den 68-årige Rousseff ifølge nyhedsbureauet AP.

Brasiliens første kvindelige præsident er anklaget for at have brugt midler fra statslige banker til at dække over huller i statens budget.

Dermed mener kritikerne, at hun har sminket de offentlige finanser, så hun havde bedre chancer for at blive genvalgt i 2014. Rousseff nægter sig skyldig.

Rousseff var tidligere en populær præsident. Men finanskrisen og en korruptionsskandale i Petrobras, det statslige olieselskab, har fået populariteten til at dykke.

Siden midten af maj har vicepræsident Michel Temer været midlertidig præsident.

Rousseff blev på det tidspunkt suspenderet, da landets kongres besluttede, at man ville fortsætte den procedure, som var indledt i landets underhus.

Tyve af Rousseffs tidligere ministre vil støtte hende under talen i senatet. Også hendes politiske mentor og landets tidligere præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, vil være til stede.

/ritzau/

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En moderne Hammershøi: Unik kunstner du kan investere i

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


3F inviterede Linak-milliardær med til ministermøde om arveafgift

Medie: Danske Bank tilbød guld til russiske kunder - tvivl om whistleblower

Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day