Politik Af
Ikke nok med, at den nuværende brasilianske præsident Dilma Rousseff sidder på anklagebænken i en rigsretssag.

Anklagerne vælter - fortsat - også ind mod den tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva.

Brasiliansk politi har fredag indstillet til anklagemyndigheden, at der rejses tiltale mod Lula da Silva og hans kone for korruption i forbindelse med svindel med en luksuslejlighed på et strandresort i Guaruja.

Det oplyser politiet ifølge Reuters.

Tidligere fredag har den brasilianske avis Estado de S. Paulo også skrevet, at politiet i byen Curitiba beskylder Lula da Silva og hans kone for at have modtaget 747.896,54 dollar (omkring 5 millioner danske kroner) fra et byggefirma i relation til lejligheden.

Der er i forvejen anklager på bordet mod Lula da Silva, som politiet længe har efterforsket i forbindelse med en stor korruptionssag om det statslige olieselskab, Petrobras.

Vil lægge kortene på bordet


Den 70-årige Lula anklages for forsøg på at stå i vejen for opklaringen af sagen, og i slutningen af juli oplyste en talsmand for det brasilianske justitsministerium, at Lula da Silva vil blive stillet for retten i forbindelse med sagen om Petrobas.

Ekssenatoren har angiveligt indvilget i at lægge kortene på bordet, og er nu en af anklagemyndighedens vigtigste vidner i sagen.

Men nye anklager kommer altså fortsat frem mod den tidligere præsident.

Lula da Silva var forgænger for den nu suspenderede Dilma Rousseff, som er anklaget for at have forbrudt sig mod loven ved angiveligt at have brugt midler fra statslige banker til at dække over huller i statens budget.

Hun sidder nu i en indledt rigsretssag og forventes at må tage sin endelige afsked i næste uge, som følge af rigsretssagens afgørelse.

/ritzau/

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


3F inviterede Linak-milliardær med til ministermøde om arveafgift

Medie: Danske Bank tilbød guld til russiske kunder - tvivl om whistleblower

Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day