Politik Af
USA må vise solidaritet med sine allierede i de europæiske lande efter terrorangrebet i Bruxelles.

Det siger USA's tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, som også er favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat.

"Nu er det vores tur til at stå sammen med Europa, siger hun med henvisning til den opbakning, amerikanerne oplevede fra Europa i kølvandet på terrorangrebet mod New York den 11. september 2001."

"Hvad gælder kampen mod Islamisk Stat, har vi mere brug for vores allierede end nogensinde før," siger Clinton.

Hun tilføjer, at forsvarsalliancen Nato er "en af de bedste investeringer, USA nogensinde har foretaget" og opfordrer til, at USA understreger sit engagement i såvel Nato som andre alliancer, efter den republikanske favorit, Donald Trump, mandag sagde at USA må tage Nato-engagementet op til fornyet overvejelse.

I en tale på Stanford Universitet i Californien minder Clinton om, at USA har brug for hjælp fra europæiske efterretningstjenester, banker, diplomater og militær til at bekæmper terrortruslen og støtte allierede lande i Mellemøsten og andre dele af verden.

Hun opfordrer samtidig Europa til at gøre mere for at dele byrden med USA, når det gælder øgede forsvarsudgifter.

Tirsdag kaldte Clinton angrebene i Bruxelles en terrorhandling og lovede, at USA vil stå sammen med Europa i bekæmpelsen af terroristerne.

"De vil ikke lykkes med det," sagde hun.

/ritzau/dpa


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestas-boss: Effekten af tariffer kan koste dyrt - men er usikker

Ekspert efter bankboss' idé om at afskaffe kontanter: "Så kan man jo bare handle hash i euro"

"Hvis man ikke kan tjene penge nu, hvornår kan man så tjene penge som byggevirksomhed?"

Britisk pengetank satser endnu mere på Vestas-nedtur

Første regnskab efter bankbryllup: "Det vigtigste er, at kunderne fortsat er glade"

ALK-chef om USA-entre: "Stille og roligt begynder snebolden at rulle, men det er for tidligt at sige, at den ruller selv"

Valuta: Tyrkisk lira slikker sårene efter nedsmeltning

Stor aktiestigning til allergikæmpe - direktør lover mere i vente

Frasalg skærmer Lauritz.com efter markant nedgang