Britisk EU-farvel kan koste knap 1000 milliarder kroner
Foto: Scanpix
Politik Af
Det kan gå hen at blive en rigtig dyr omgang for briterne, hvis de beslutter sig for at forlade EU.

Regningen bliver op mod 100 mia. pund (957 mia. kr.) og 950.000 tabte arbejdspladser inden 2020 ifølge en rapport fra Det Britiske Industriforbund (CBI).

CBI konkluderer, at et britisk farvel til det europæiske samarbejde vil sende chokbølger igennem økonomien, selv hvis Storbritannien skulle indgå handelsaftaler med de andre europæiske lande.

"Analysen viser meget tydeligt, hvorfor det vil blive et stort tilbageslag for levestandarden, job og vækst", siger CBI-direktør Carolyn Fairbairn i en pressemeddelelse.

"Besparelserne ved reduceret betaling til EU's budget og regulering bliver i høj grad opvejet af de negative konsekvenser for handel og investeringer. Selv i det mest positive scenarie vil dette (et britisk EU-exit, red.) føre til alvorlige chokbølger i Storbritanniens økonomi", siger hun videre.

Industriforbundet har tidligere gjort det klart, at det frem mod sommerens folkeafstemning vil kæmpe for, at Storbritannien bliver i EU.

CBI, der primært repræsenterer større britiske virksomheder, har i analysen fået konsulenter til at gennemgå de økonomiske konsekvenser af et såkaldt Brexit.

Selv hvis det skulle lykkes briterne hurtigt at forhandle sig frem til en frihandelsaftale med EU, vil væksten frem mod 2020 blive reduceret med op til tre pct., lyder det.

Briterne holder folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab 23. juni. Meningsmålingerne peger på tæt løb, men omkring hver femte vælger har endnu ikke taget stilling til, hvad de vil stemme.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag

Ny kæmpefond skal bremse dansk børsflugt

Tidligere Genmab-stifter går på børsen i New York

Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format