Irsk premierminister: Britisk farvel til EU truer Nordirland
Irlands premierminister Enda Kenny
Politik Af
Hvis briterne melder sig ud af EU, vil det skabe alvorlige problemer for Nordirland, siger Irlands premierminister, Enda Kenny.

Irland har langt mere at tabe end andre EU-lande, hvis Storbritannien, som er en central handelspartner for irerne, stemmer for at træde ud af Den Europæiske Union ved en folkeafstemning sidst i 2017.

Den irske regering er således en højrøstet kritiker af "Brexit" - en britisk udtræden.

"Set ud fra vores perspektiv, så ville det skabe store problemer for Nordirland, og jeg ønsker ikke at se det ske," siger Kenny, som mandag førte drøftelser med premierminister David Cameron i London.

Irland er det eneste land, som Storbritannien har en landegrænse til, og Irland og britiske EU-tilhængere har advaret om, at den nordirske provins vil lide under en britisk udtræden, og at politiske spændinger i området øjeblikkeligt vil tage til, hvis der kommer mere grænsekontrol.

Nordirland har ligesom Skotland og Wales fået lovning om endnu mere selvstyre.

Under den skotske folkeafstemning om en løsrivelse fra Storbritannien i 2014 var spørgsmålet om navnligt englændernes forhold til EU et af de centrale spørgsmål.

Skotterne ses generelt som langt mindre EU-skeptiske end englænderne.

Den britiske premierminister, David Cameron, har varslet en folkeafstemning om EU-medlemskab næste år.

I flere måneder har Cameron rejst Europa tyndt for at gøde jorden blandt EU's øvrige stats- og regeringsledere for en ny aftale om det britiske EU-medlemskab.

Planen er, at det i forbindelse med et EU-topmøde til februar skal munde ud i en aftale, så den britiske befolkning senere i år kan stemme ja eller nej til Storbritanniens medlemskab af EU.

Men ved det verdensøkonomiske forum i Davos, Schweiz, åbnede den britiske premierminister i torsdags op for, at afstemningen, der har fået hele EU til at holde vejret, måske først kommer i 2017.

En meningsmåling lavet af analyseinstituttet ORB tidligere på måneden viste, at omkring 43 procent af de britiske vælgere vil ud af EU, mens 36 procent vil forblive i unionen.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kristian Jensen i stenhårdt angreb på Mette Frederiksen: "Hvorfor vil du ikke lægge din økonomiske politik frem?"

Helle Ib: Venstres lange vej til valget

Vandretur på Buddhas bjerg

Løkke om Støjberg som V-formand: "Jeg kan ikke gennemskue, om hun har alderen og fysikken til det"

Kronik: Dommedag for boligmarkedet?

Støjberg om at blive V-formand: Jeg har ikke besluttet mig

Løkke til advokater og bankfolk: "Ryd op nu. Ellers gør andre det for jer"

Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Brexitkaos, budgetkrise og handelskrig - hvad betyder det for dine aktier?