Politik Af
Det giver god mening, at nogle grænseovergange er ubevogtede, som flere medier har beskrevet, selv om regeringen mandag har indført midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.

Det siger udlændingeordfører Marcus Knuth (V) i kølvandet på kritik fra Dansk Folkeparti, der kræver, at kontrollen bliver "skærpet markant", så der er sikkerhed for, at menneskesmuglere bliver stoppet.

 Men det afviser Marcus Knuth, som mener, at stikprøvekontroller giver et tilpas retvisende overblik, der skal sikre "ro og orden".

Stikprøvekontrol

"Grænsekontrollen er en stikprøvekontrol, dermed er det ikke alle køretøjer, der kontrolleres, og der er ikke bemanding ved alle poster hele tiden. Det er en politifaglig vurdering, hvor de kan gøre mest nytte med det personale, de har til formålet. Det gør politiet på fin vis, for det overordnede formål er at skabe ro og orden i Danmark," siger Marcus Knuth.

Ifølge TV2 stod fire større grænseovergange mandag aften ubevogtede, mens Politiken beskriver, at man ikke fandt bevogtning ved fem ud af syv grænseovergange ud af de i alt 15, som politiet bevogter.

 Der er afsat 200 politifolk til grænsekontrollen, som i første omgang varer i 10 dage, hvilket derefter kan forlænges med 20 dage og derefter yderligere.

Kan ikke være alle steder

I første omgang skal grænsekontrollen bestå af stikprøver ved den dansk-tyske grænse, gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag klart.

Derfor er det klart, at der er ubevogtede grænseovergange.

"Så længe grænsekontrollen fortsætter i dens nuværende form, vil der være steder, hvor politiet ikke er til stede," siger Knuth, som understreger, at politiet er til stede der, hvor det skønnes mest nødvendigt.

På spørgsmålet om, hvad succeskriteriet er, svarer han:

"At vi bevarer ro og orden i Danmark, og at vi ikke pludselig står i en situation, hvor der er en stor ophobning af flygtninge og migranter, som vi ikke anede var rejst ind i Danmark, som vi så i september."

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Invester i kunst: Unikke danske værker på auktion

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Henrik Lind og Lego-familie satser formue i ny milliardfond

EU-præsident anbefaler en udskydelse af brexit - intet behov for topmøde

Flertal i det britiske parlament stemmer for Boris Johnsons brexitaftale - men afviser hans stramme tidsplan

Nordisk tv-fusion til milliarder

Afstemning i det britiske Underhus ca. klokken 20: Er der for første gang et flertal for en brexitaftale?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance: "Elastikken holdt ikke længere så at sige"

Mindre kursfald på andendagen for Tevas milliardforlig

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Radio24syv taber udbud om at drive DAB-radio