Scandlines trækker Femern-afgørelse for EU-domstolen
Foto: Scanpix
Politik Af
Scandlines vil nu have EU-domstolen til at vende tommelen nedad til finansieringen for Femern-forbindelsen.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Scandlines, der med sine færgeoverfarter reelt har monopol på overfarten mellem Danmark og Tyskland over vand, mener, at EU-Kommissionens godkendelse af finansieringsmodellen er alt for svagt funderet og mangelfuld.

 Så den skal annulleres, mener altså Scandlines.

Pressede model igennem


"Da EU-Kommissionen i juli overraskende pressede en godkendelse af Femern-projektets finansieringsmodel igennem, skete det uden at have åbnet en formel procedure og uden at inddrage eller advare dem, som har klaget over modellen - i alt fem private og offentlige virksomheder - herunder Scandlines," siger Søren Poulsgaard Jensen, topchef i Scandlines.

Han fortsætter:

"Vi har ikke anden mulighed end at bede om, at EU-domstolen annullerer beslutningen og således få EU-kommissionen til at behandle sagen på ny og dermed få en ordentlig juridisk behandling og vurdering af sagen."

Scandlines peger på, at kommissionen har godkendt mindst 55 års statsstøtte, og det er så lang tid, at man reelt må se det som ubegrænset statsstøtte.

Meget selektive

Men rederiet mener også, at kommissionen er meget selektive, når de vælger deres talmateriale, så det kun er de tal, der passer til formålet, der slipper gennem nåleøjet.

"Processen har været ganske absurd: EU Kommissionen og Konkurrencekommissæren har enten sovet i timen eller valgt at sætte kikkerten for det blinde øje, da man hastede en så vigtig beslutning igennem uden at forholde sig til afgørende uoverensstemmelser i grundlaget," siger Søren Poulsgaard.

Frygt for dumpede priser

Han er også bekymret for, at Femern-forbindelsen har carte blanche til at dumpe priserne med statsstøtte i baghånden, hvis trafikmængden er lavere end ventet. Det vil klemme det sidste liv ud af konkurrenterne - færgerne - så de må lukke.

"Det er en fordel, som statsstøtten giver ganske ensidigt, og det er konkurrence for skatteydernes penge," siger Søren Poulsgaard Jensen.



Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lejlighedskøbere siger farvel til Vesterbro og goddag til Virum

Aktier: Nordstrom steg, mens Tesla kørte nedad i positivt USA-marked

Helle Ib: Jammer eller ok håndsrækning?

Aktier: Rolig aktiedag i USA trækkes op af Nordstrom

Markedet lukker: Mærsk og Vestas holdt C25 i vater

Løkke afblæser nulvækst: Offentlig forbrug skal vokse moderat

Aston Martin DBS stiller med 725 hk på baghjulene

Efter opjustering: Bred skare af analytikere løfter kursmål for Carlsberg

Analyse: Landbrugets tørkekrav sætter Venstre i kattepine