Regeringens grønne nedskæringer under angreb fra egne venner
Connie Hedegaard, tidligere Konservativ klimaminister.
Foto: Scanpix
Politik Af
Kritikken er haglet ned over regeringens bebudede finanslovsbesparelser på energi, miljø, forskning og innovation.

Nu slutter også tidligere konservativ klimaminister Connie Hedegaard og regeringens klimavismand, Peter Birch Sørensen, sig til koret af kritikere. Det skriver Politiken.

"Jeg synes, det er en gal prioritering," siger Connie Hedegaard til Politiken torsdag.

Som konservativ miljø- og klimaminister under statsminister Anders Fogh Rasmussen var hun med til at lave om på Fogh Rasmussen-regeringens hårde nedskæringer på det grønne område. En situation, hun i dag kalder "en interessant parallel" til den nuværende Venstre-regerings omfattende nedskæringer på miljø og klima.

"Dengang gik der to et halvt år, før man sagde: Ups, nu var det lige lovlig meget. Vi skal passe på, vi ikke gentager de samme fejltagelser," siger Connie Hedegaard.

Under de igangværende finanslovsforhandlinger er det samlede billede massive nedskæringer på mellem 0,5 og 2 mia. kr. på det grønne område, alt efter hvor meget man regner med, skriver Politiken.

Regeringens egen klimavismand, formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, advarer mod regeringens linje.

"Disse nedskæringer vil gøre det sværere at realisere de danske klimamål om reduktion af vores drivhusgasudledninger," siger han til Politiken.

Han advarer om, at Danmarks erhvervsøkonomiske position som frontløber inden for udvikling af grønne teknologier er i fare.

Energi- og klimaminister Lars Lilleholt (V) påpeger, at der afsættes 800 mio. kr. til energiforskning i 2016.

"Der er færre penge, men det er stadig mange. Og jeg sidder i en regering, der skal få dansk økonomi til at hænge sammen," siger han til Politiken.

/ritzau/




Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambu flyver til vejrs efter FDA-rapport om konkurrentproblemer

Ruslands våbenproducenter overgår Storbritanniens: Stadig langt fra amerikanerne

May på charmeoffensiv i Europa - Samuelsen tvivler på at May kan vende stemningen i parlamentet

Kurator opgiver jagt på Baggers formue

Analytiker: Investorerne tager fejl når de sælger massivt ud af teknologiaktier

Ambu-aktien i stor stigning - konkurrentproblemer kan åbne gigantisk marked

Finansminister Kristian Jensen er frustreret: Vi har brugt tid på de forkerte reformer

Ambu og ISS ryger til tops i et grønt marked

Danica Pension sælger sine svenske aktiviteter for 1,9 mia kr