Regeringen skrotter national fattigdomsgrænse
Foto: Scanpix
Politik Af
Den officielle fattigdomsgrænse, som den tidligere regering indførte i 2013, bliver nu skrottet af social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), skriver Jyllands-Posten.

Hun mener, at det er for ensidigt kun at fokusere på kroner og øre, når fattigdom skal måles.

"Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den. Eller bruge den i det hele taget", siger Venstre-ministeren til Jyllands-Posten.

I 2013 fastsatte daværende socialminister Karen Hækkerup (S) skillelinjen mellem at være fattig og mindrebemidlet til en indkomst på 103.500 kr. om året og en formue på ikke over 100.000 kr.

Karen Ellemann er på det rene med, at hun ikke kan forhindre andre politikere og organisationer i fortsat at anvende definitionen.

Hos AE-Rådet bekræfter direktør Lars Andersen, at man fortsat vil gøre brug af begrebet. Samtidig kritiserer han socialministerens beslutning.

Ved ikke at bruge fattigdomsgrænsen fralægger regeringen sig ansvaret for, hvad der er en rimelig levestandard i Danmark, mener han.

Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, er heller ikke tilfreds med regeringens beslutning.

"Det er svært ikke at se motivet. Det er bekvemt at lukke øjnene for realiteterne, men fordi man ikke længere har en fattigdomsgrænse, forsvinder fattigdommen ikke af den grund. Selvfølgelig handler det ikke kun om penge, men i sin kerne starter og slutter fattigdom med, hvad man har af økonomisk base", siger hun til Jyllands-Posten.

Kritikken gør ikke indtryk på Karen Ellemann.

"Hvis AE-Rådet og Socialdemokraterne vil fortsætte med en kunstig, matematisk fattigdomsgrænse, så fint for mig, men det kommer ikke til at hjælpe de fattige, og det er det, jeg vil", siger hun.

/ritzau/

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Får Nationalbanken ret i sin prognose, vil boligejerne kunne se frem til en forøgelse i deres friværdi på 174.000 kr"

Investorer om potentielle comeback-aktier: "Har de styr på finanserne og ikke al for meget gæld, så kan det blive interessant"

Warnøe tog ulovlige lån for at overleve: Samtidig købte han private boliger for et tocifret millionbeløb

Voldsom magtkamp om Sydbanks fremtid får bestyrelse til at gå i opløsning

Fransk Novo Nordisk-rival efter diabetesnedtur: "Du skal ikke bekymre dig om Sanofi i diabetes, for vi er engagerede"

Dansk økonomi fortsat i højkonjunktur: Men Nationalbanken forventer lavere vækst i de kommende år

Nordeas finansdirektør stopper: Flytter tilbage til Storbritannien

Sydbank i kursdyk efter uro i bestyrelse: "Investorerne vil tage udgangspunkt i, at de har lidt rigtig meget rigtig længe"

Mistænkt for bombe ved Skattestyrelsen anholdt i lufthavn