Fakta: Sådan kan græsk hjælpepakke indrettes
De græske banker er nødlidende og har hårdt brug for yderligere lån fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM).
Foto: Scanpix
Hvis Grækenland rent faktisk ender med at komme i mål og genvinde tilliden hos sine europæiske naboer, starter en helt ny diskussion: Udfordringen i praktisk at få flettet en tredje hjælpepakke sammen.
  Som det ser ud lige nu, vil en tredje hjælpepakke højst sandsynligt blive kanaliseret gennem det græske banksystem, da behovet for likviditet er stort her. 

De græske banker været lukket i over to uger, og ifølge den græske økonomiminister kan de forblive lukket i op til to måneder mere.

Derfor indeholder den græske ansøgning en "forespørgsel om hjælp til Grækenlands finansielle stabilitet," hvilket kan holdes inden for reglerne i EU-traktaterne.

I den forbindelse har grækerne tre muligheder for at redde banksektoren gennem EU's fælles, finansielle sikkerhedsnet, fonden "European Stability Mechanism" (ESM) eller "Den Europæiske Stabilitetsmekanisme."

* Den første mulighed er, at regeringen indgår i et hjælpeprogram og låner penge gennem ESM, som er øremærket bankerne. Det vil være omtrent samme model, som var i spil, da Grækenland fik sin anden hjælpepakke fra forløberen til ESM, den Europæiske Finansielle Stabilitetfacilitet (EFSF).

 Hjælpepakken dengang var på 143,6 mia. euro, hvoran 48,2 mia. euro var målrettet rekapitalisering af de lidende, græske banker.

* En anden model vil være at genoplive den spanske model fra 2012. Her lånte Spaniens regering 41,3 mia. euro fra ESM, hvor pengene gik direkte til at holde banksektoren oven vande oven på en boligboble i kølvandet på den europæiske gældskrise.

Rent teknisk blev lånet overført til en fond under den spanske regering. Dermed blev lånet givet til den spanske stat og ikke banksektoren, og det er derfor regeringen, der har ansvaret for tilbagebetaling. Pengene blev sendt til den spanske regering.

* Den sidste løsning vil sikre, at der ikke dukker yderligere lån op i de græske statsfinanser. Her vil ESM rykke ud med hjælpepakke-ambulancen til de individuelle banker og yde lånene direkte til de enkelte pengeinstitutter.

Selve proceduren vil højst sandsynligt foregå som et køb af aktier i de enkelte banker, da det er den mest oplagte måde at sikre på, at processen overholder EU-reglerne.

 På plussiden kan regeringen anmode om hjælp til en individuel bank uden at have ansøgt om - eller fået tildelt - en større hjælpepakke.

Ikke desto mindre kan denne proces hurtigt skræmme den græske regering, da den også indeholder en lang række krav fra ESM's side.

Eftersom modellen er opfundet til at håndtere "akutte udfordringer" for en nations finansielle sektor, som "ikke kan klares uden at risikere sin finansielle holdbarhed på grund af markant risiko for afsmitning fra den finansielle sektor til staten," er den udviklet til at rekapitalisere banker - ikke at lukke dem ned.

Det vil sige, at en hel plan for omstrukturering af banken skal godkendes for at sikre, at banken kan fungere efter en kapitalindsprøjtning.

Derudover skal bankens eksisterende aktionærer og kreditorer acceptere at 8 pct. af værdien af bankens passiver skal inddrages med henblik på at absorbere tab. Selv herefter risikerer den græske stat selv at blive afkrævet et voldsomt indskud i det enkelte pengeinstitut.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture