Thorning stempler ind med vækstinitiativ til byggeriet
Statsminister Helle Thorning-Schmidt lovede vækstinitiativ til byggeriet i dagens åbningstale ved årsdagen for Dansk Byggeri.
Foto: Scanpix
Politik Af
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbner nu for en del af de vækstinitiativer, som hun i sin nytårstale lovede ville komme i løbet af foråret.

I åbningstalen ved dagens årsmøde for Dansk Byggeri i Tivolis Congress Center stemplede hun ind ved at slå fast, at den tekniske byggesagsbehandling nu bliver flytter fra kommunerne og ud til virksomhederne. 

 "Vi har lyttet til jer i forhold til alt det her med byggesagsbehandlingen. I har sagt, at det er for indviklet. Derfor foreslår vi nu, at vi flytter den tekniske byggesagsbehandling fra kommuner og ud til virksomhederne," siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter:

"Baggrunden for det er, at det ofte går for langsomt med den tekniske byggesagsbehandling, og nye tekniske løsninger kan blive godkendt i en kommune og ikke i en anden. Det kan være en stopklods for nye ideer. Derfor fjerner vi det nu, for der skal nemlig ikke være stopklodser i Danmark," siger Helle Thorning-Schmidt.

Teknisk- og lokalgodkendelse

Hvis man eksempelvis ønsker at lave en tilbygning til sin virksomhed i dag, skal man søge en byggetilladelse. Den består af to dele. En teknisk og en, der vedrører placeringen. Begge dele skal i dag søges hos kommunerne.

Det har dog tidligere været kritik af, at der er stor forskel på, hvor hurtige og kompetente de forskellige kommuner er til at tage sig af den tekniske godkendelse. Tal viser også, at der er stor forskel på, hvor hurtigt man kan få den tekniske del godkendt i forskellige kommuner.

Derfor flytter regeringen altså nu den tekniske del af byggesagsbehandlingen over til virksomhederne selv, så de selv har ansvaret for at få den tekniske del af byggeprojektet godkendt.

Centralt organ under kritik


Der har tidligere været spekuleret i, at regeringen ville centralisere den tekniske byggesagsbehandling. Det ville betyde, at et centralt styret organ skulle tage sig af alle tekniske godkendelser i hele landet.

Der var dog massiv kritik af det, da det ville give et ekstra led for virksomhederne i ansøgningsprocessen. Samtidig ville det medføre, at man skulle søge tilladelse to forskellige steder, da man også samtidig skal have den lokale godkendelse ved kommunen.

Dengang sagde klima-, energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til Børsen:

"Jeg synes, det er fint, at det bliver debatteret. Men at der er problemer med den tekniske byggesagsbehandling, er der ingen tvivl om, og vi kommer ikke til at køre videre på samme måde, som vi gør i dag."


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Teva får gylden USA-godkendelse: Aktien brager op

Verdens rigeste familie er blevet 76 mia kr rigere i dag

Analyse: Pandora-top lancerer ny tv-genre

Nykredit flirter igen med prestigeområde

USA truer Tyrkiet med at udvide sanktioner

Danish Crown-topchef: Vi er pressede - markedet er helt usædvanligt

Carlsberg er nu 120 milliarder kroner værd

GN Store Nord annoncerer samarbejde med Google

Droppede godt job og flyttede ind i en tarvelig kælder: I dag styrer han en international succesvirksomhed