Retsforbeholdet kommer til afstemning senest marts '16
Lederne af de EU-venlige partier præsenterede i dag en aftale, der indbefatter, at der skal stemmes om retsforbeholdet senest marts 2016.
Foto: Scanpix
Politik Af
Senest i første kvartal 2016 skal danskerne til stemmeurnerne for at afgøre, om retsforbeholdet skal udskiftes med en tilvalgsordning.

Det er resultatet af forhandlinger mellem regeringen og de øvrige EU-venlige partier, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), Venstres formand, Lars løkke Rasmussen, SF's formand, Pia Olsen Dyhr samt De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen præsenterede i dag i Spejlsalen i Statsministeriet.

"Det betyder, at uanset hvem der vinder den næste folketingsvalg, så er man forpligtet til at gennemføre en sådan folkeafstemning," sagde Helle Thorning-Schmidt.

En eventuel tilvalgsordning skal sikre, at Danmark fortsat kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, samtidig med at den danske udlændingepolitik fortsat kan fastlægges af Danmark.

Aftalen giver dermed partierne vetoret på udlændingeområdet, hvis danskerne stemmer for en tilvalgsordning frem for retsforbeholdet.

"Hvis der ikke er en vetoret i forhold til asyl- og flygtningepolitikken, så kommer det ikke på tale at lave sådan en folkeafstemning," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Tilfredshed hos DI

Hos DI er man tilfreds med, at de EU-venlige partier har fundet en løsning, der giver mulighed for at afskaffe retsforbeholdet.

"Et opgør med retsforbeholdet vil gavne danske virksomheder og bringe Danmark tættere på centrale dele af EU-samarbejdet," siger Karsten Dybvad, adm. direktør i DI.

Han peger på, at retsforbeholdet gør det dyrere og besværligere for en lille dansk virksomhed, at opkræve penge som den har til gode hos virksomheder i de andre EU-lande, fordi Danmark ikke er omfattet af de fælles regler på området

"DI har længe ment, at EU-forbeholdene skal afskaffes. Det er positivt, at et bredt flertal tager fat på et opgør med retsforbeholdet. Det er et vigtigt signal til resten af Europa om, at vi i Danmark vil det europæiske samarbejde," siger Karsten Dybvad.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om kæmpe kurshop på minibørs: Det er Det Vilde Vesten

Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Danske Bank-formand: Jeg forsøger at forstå hvad der gik galt

TDC indgår partnerskab med Ericsson om 5G-udrulning

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Aktier: Stigninger på forventning om blid centralbank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?