EL: Skandaløst at flere danske børn lever i fattigdom
Foto: Colourbox
Politik Af
"Det er som om, at regeringen har glemt sin egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom."

Det siger Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen, efter at en ny rapport fra FN's børneorganisation Unicef viser, at cirka 10 procent af alle børn i alderen 0-17 år lever i relativ fattigdom, hvilket er en stigning på 13.000 i forhold til 2008.

"Det er en skandale, at vi efter tre år med en socialdemokratisk ledet regering må konstatere, at der ikke er gjort noget effektivt for at bekæmpe fattigdom, men at Danmark halter langt bagud, hvad det angår," skriver Finn Sørensen i en kommentar til Ritzau.

Unicefs liste omfatter 41 industrialiserede og rige lande. Danmark ligger nummer 24, mens Norge ligger på en femteplads, Finland som nummer otte og Sverige som nummer 13.

I modsætning til i Danmark, er antallet af børn under fattigdomsgrænsen faldet i de tre lande.

Unicef har brugt EU's definition på en fattigdomsgrænse, som det statistiske kontor Eurostat har fastsat. Definitionen er 60 pct. af gennemsnitsindkomsten i et land.

Det vil sige, at hvis gennemsnitsindkomsten er på 100.000 kr. om året, er fattigdomsgrænsen på 60.000 kr. årligt eller derunder. Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse.

"Der har været heftige diskussioner om, hvor den fattigdomsgrænse skal være - 50 eller 60 pct. Vi har valgt 60 pct, og det må siges at være et konservativt skøn," siger Steen M. Andersen, der er Unicef Danmarks generalsekretær.

Enhedslisten vil forsøge at bruge finanslovforhandlingerne til at få ændret regeringens politik.

"Regeringen kan nå det endnu. De aktuelle finanslovforhandlinger skal bruges til at forbedre vilkårene for fattige familier og til at skabe job og tryghed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, så vi forhindrer, at endnu flere havner i fattigdom," siger Finn Sørensen.

/ritzau/

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Godsejere får kæmpe gevinst på cannabisaktie: "At det blev så mange gange pengene igen, det havde vi ikke regnet med"

Medier: Shah ikke den eneste i udbytteskandale

Brint-direktør starter igen nyt firma: Satser 48 mio kr

Ellemann-Jensen: Løkkes velfærdsløfte gælder ikke længere

Det skal huset koste i din landsdel: "I nogle kommuner er priserne nu så høje, at et afslag på 6 pct. nærmest svarer til en årsløn"

Flexelasing er blevet stuerent

Gode råd til at investere i ure: Bliv rigere med tiden

Medie: Ilse Jacobsen har taget ulovlige million-lån