Flere pensionskasser klar til at skyde penge i Dong
Foto: Scanpix
Opdateret kl. 10.31 - Flere danske pensionskasser åbner nu for at skyde penge i Dong Energy, så Goldman Sachs holdes uden for døren.

Lærernes Pension, sygeplejerskernes og pædagogernes pensionskasser (PKA og PBU) samt PenSam er det danske hold på fire, der vil tage kampen op med den amerikanske investeringsbank.

"Det er meget realistisk, det tror jeg bestemt. Der er flere pensionskasser, der har sagt, at de vil indgå, så det er særdeles realistisk." siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening og bestyrelsesformand i Lærernes Pension.til Epn.dk.

Bedre for skatteborgere

 Udmeldingen kommer efter, at også Bente Sorgenfrey, som er formand for FTF, der er paraplyorganisation for over 70 fagforeninger, i Jyllands-Posten har luftet ideen om et et konsortium af pensionskasser, som samlet giver et tilbud, der er bedre for de danske skatteborgere end det, som Goldman Sachs har fået igennem hos Finansministeriet.

"Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det vil kunne lade sig gøre. Det er et spørgsmål om vilje, og den vilje er tilstede i mange pensionskasser. De skal bare inviteres på kaffe (hos finansministeren, red.), så de har mulighed for at komme frem med deres bud," siger Bente Sorgenfrey til avisen.

Bente Sorgenfrey sidder desuden i bestyrelsen for ATP, der sammen med PFA og Goldman Sachs er nye Dong-købere.

Staten skal have del i skatteindtægter

Et af kritikpunkterne af aftalen som Finansministeret har indgået med de tre spillere er, at Goldman Sachs har placeret investeringen i skattely, så staten går glip af skatteindtægter i forbindelse med udbetaling af udbytte og overskud.

"Finder vi en dansk løsning blandt arbejdsmarkedspensionerne, vil et eventuelt afkast blive beskattet i Danmark, så er vi sikre på, at staten får skatteindtægten," siger Anders Bondo Christensen til Ritzau.

Corydon: Fair og god aftale


Finansminister Bjarne Corydon (S) forholder sig tavs om muligheden for en ny budrunde men skriver i en mail:

"Finansministeriet er ikke blevet kontaktet i forbindelse med, at nogen skulle overveje et nyt bud på Dong. Det har været kendt i snart et år, at vi og Dong Energy ville gennemføre en proces for at styrke kapitalgrundlaget i virksomheden, og det er fire måneder siden, vi offentliggjorde, at vi var nået til enighed med Goldman Sachs, ATP og PFA."

 "Vi er undervejs i forløbet løbende blevet rådgivet af Danske Bank Corporate Finance, for at sikre en fair og god aftale for staten. I sagens natur kan rådgiverne fra Danske Bank først udarbejde en fairness opinion, når aftalen er forhandlet på plads, da en fairness opinion altid knytter sig til en helt konkret transaktion."

Regeringens salg, der blev offentlig kendt i efteråret.

"Vi vidste jo ikke på det tidspunkt så meget om løsningen. Det gør vi nu. Og derfor siger vi, at der selvfølgelig kan findes en anden løsning på det her," siger Anders Bondo Christensen til Ritzau.

På tirsdag er finansminister Bjarne Corydon (S) kaldt i samråd for at forklare sagen over for Folketingets finansudvalg.

Aftalen skal godkendes af finansudvalget i Folketinget og ventes at blive stemt igennem på torsdag.

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Nye trends ændrer måden vi rejser på

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


"Hvis der kommer afrikansk svinepest i Danmark, vil det få voldsomme konsekvenser for min forretning, indtil vi kommer tilbage til normalen"

"Verdens bedste fodboldrejse" er aflyst af Danske Spil

Glem Tesla, Ford og Volkswagen - her er elbilrevolutionens vinder

Kritisk rapport om hvidvaskkontrol på vej

Aktionærerne vedtager opsigtsvækkende forslag: Vil gøre indhug i bugnende pengebjerg hos nordjysk aktieraket

Shipping-bosser: Flere kvinder giver en bedre bundlinje

Wozniacki om planerne efter tilbagetrækning: Klar til samarbejde med virksomheder

Europæisk Huawei-boss efter massiv politisk modvind: "Der er stadig god forretning at gøre i Danmark"

Trump ruller Obamas vandmiljøplan for USA tilbage