Folketinget gik i sort om offentlighedslov
Foto: Scanpix
Politik Af
Folketinget vedtog tirsdag den omstridte offentlighedslov efter en timelang tredjebehandling. Det skete til tonerne af højlydt musik fra Christiansborg Slotsplads.

Her stod sortklædte mænd og kvinder fra Mørklægningsministeriet. De hævede med to kraner sorte bannere mod vinduerne med teksten "Mørklagt" imod offentlighedsloven. Musikanlægget spillede både klassisk sørgemusik og Rolling Stones' hit "Paint it Black".

Justitsministeren har solidt flertal bag lovforslaget med Venstre og De Konservative. Derimod er Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance arge modstandere. Trioen forsøgte tirsdag forgæves at få vedtaget flere ændringsforslag.

Modstanderne ville sløjfe §24, som sikrer ministeren et fortroligt rum med sine embedsmænd - uden aktindsigt. Samtidig ville de fjerne §27, der undtager ministerens forhandlinger med partier i Folketinget.

DFs ordfører Pia Adelsteen skosede Socialdemokraterne, SF og De Radikale for at vende på en tallerken. De talte meget om mere åbenhed, da justitsminister Lars Barfoed (K) i 2010 forgæves forsøgte at få vedtaget sit lovforslag om en ny offentlighedslov, lød det.

"Tak for kampen. Den har været lang og hård. Nok har vi vundet den parlamentariske kamp. Men mediesejren er gået til anden side," sagde De Radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen.

Justitsminister Morten Bødskov sagde, at lovforslaget sikrer en balance mellem offentlighedens indsigt, og at regeringen kan arbejde.

Han henviste til, at en kommissionen med Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som formand har forberedt lovforslaget fra 2002 til 2009.

"Det er et godt lovforslag, som udbygger åbenheden i den offentlige forvaltning," sagde justitsministeren.

Den ny lov blev vedtaget med 99 stemmer for og 42 stemmer imod. Den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk stemte ifølge Folketingets afstemningssystem som den eneste fra et regeringsparti imod.

Det gav straks ros fra kritikere på Facebook, men Elbæk kvitterede for rosen med at slå fast, at det var en fejl. Han ville have stemt for.

/ritzau/

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. Vi gør dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Direkte i din mailboks. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skræddersyede køkken kræver en kreativ proces

Annoncørbetalt
indhold af Multiform

Forsiden lige nu


Analyse: Den mest spektakulære konkurs i rejsebranchen i nyere historie - derfor gik det galt for Thomas Cook

Nye gysertal fra Tyskland trækker renterne ned: "Tysk industri står midt i en recession"

Aktier i Europa: Rejsearrangør er flyvende efter branchekonkurs

Thomas Cooks topchef siger undskyld: "Jeg ved, at det her udfald vil være ødelæggende for mange mennesker "

Danske Spies indstiller indtil videre salget af rejser efter konkurs i Thomas Cook: "Dagen i dag er jo helt ekstrem"

Ellemann-Jensen slår fast: Venstre vil sætte velfærdspenge af til flere børn og ældre

Lønstrid i advokatkæmpe: Nu er formand og næstformand skiftet ud

Godsejere får kæmpe gevinst på cannabisaktie: "At det blev så mange gange pengene igen, det havde vi ikke regnet med"

Efter afgørelse i ankesag: Konkurrencerådet anmelder Nets-selskab til Bagmandspolitiet