Corydon deltager i  Bilderberg-møde
Fiansminister Bjarne Corydon (S) er blevet inviteret til at deltage i årets møde i Bilderberg-gruppen.
Foto: Scanpix
Politik Af
Den danske finansminister Bjarne Corydon er sammen med cirka 140 andre europæiske og nordamerikanske topfigurer inden for politik, erhvervsliv og forskning inviteret med til dette års møde i den såkaldte Bilderberg-gruppe.

Det fremgår af den officielle deltagerliste, som blev offentliggjort mandag. Gruppen mødes den 6. til 9. juni i Hertfordshire i Storbritannien.

Gruppen, der er forskellig fra år til år, skal bag lukkede døre diskutere verdens tilstand, og hvad man kan gøre ved den. Hemmelighedskræmmeriet skyldes, at man skal kunne diskutere frit, uden at der bliver refereret fra mødet.

Monti, Barroso og Corydon

I år skal der blandt andet snakkes om jobskabelse, Afrikas udfordringer og amerikansk udenrigspolitik. Der bliver ikke hverken stemt om noget eller vedtaget noget på mødet.

Blandt de mest kendte deltagere i år er formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, den nyligt afgåede hollandske dronning Beatrix, EU-kommissær for retslige anliggender, Viviane Reding samt den tidligere italienske regeringsleder Mario Monti.

Af kendt skandinavisk islæt er den svenske udenrigsminister Carl Bildt og hans regeringskollega finansminister Anders Borg. Fra Norge deltager blandt andet udenrigsminister Espen Barth Eide.

Ud over Bjarne Corydon fra Danmark deltager tidligere departementschef i statsministeriet og nuværende medlem af ledelsen i katalysevirksomheden Haldor Topsøe, Ulrik Federspiel. Han har deltaget i møderne flere gange tidligere.

Erhvervsbosser

Også Jakob Haldor Topsøe, partner i investeringsfirmaet Ambrox Capital og bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe, deltager i år fra dansk side.

Af tidligere danske deltagere har blandt andet været Mærsk McKinney-Møller, Helle Thorning-Schmidt (S), Uffe Ellemann-Jensen (V) og Jens Otto Krag (S).

Fra det store udland har navne som George W. Bush og Bill Gates været forbi.

Det første møde fandt sted i 1954. Mødet i år er nummer 61 i rækken.

/ritzau/
NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Forsikringscheferne sikrer det bedste afkast til aktionærerne

Amerikanske læger om Ambus væksthåb: Det skal gennemtestes inden vi vil bruge det

Dagens måling: Kristendemokraterne står til at komme i Folketinget

Teknisk analyse: Hold dig fra Ambu og Pandora

Analytikere går forbi små aktier: Derfor findes uopdaget guld her

Stark fordobler størrelse med milliardopkøb: "Intet mindre end en historisk milepæl"

Simcorp falder tungt på tøven i investeringsbranchen

Trumps handelskrig og brexit skaber frygt hos danske topchefer: "Der er mange følelser i spil"

Analytiker: Lavpris-selskaber presset på indtjening - dette skal du holde øje med som investor