Politik Af
Forslaget til en ny offentlighedslov er "imod basale demokratiske principper" og "i direkte modstrid med partiets politik", lyder det fra De Radikale i hovedstaden, der dermed går imod partitoppens linje.

Hovedstadens Radikale Venstre mener, at lovforslaget, der støttes af Margrethe Vestager og den radikale gruppe på Christiansborg, undtager alt for store områder for offentlig indsigt, lyder det i Deadline på DR2.

"Der er en masse dokumenter, som vi nu kan få indsigt i, men som efter de nye bestemmelser bliver hemmeligholdt," siger Pernille Boye Koch, De Radikales nye folketingskandidat for København, til Deadline.

Hun peger på, at alvorlige historier som Tamilsagen og akuttallene ikke ville være kommet frem under den ny offentlighedslov.

I en resolution fra De Radikale i hovedstaden skriver medlemmerne blandt andet, at de beklager folketingsmedlemmernes støtte til den ny offentlighedslov, der er i modstrid til både demokratiske principper og partiets politik.

"Det kan godt være, det er uheldigt, at der nu bliver lavet historier om, at der nu er strid i det Radikale Venstre, men vi håber og tror, at vi med den her resolution stadig kan nå at påvirke nogle af de steder, hvor der sker indskrænkninger. Disse helt principielle ting er så vigtige, at vi har vedtaget det," siger Pernille Boye Koch.

Hun mener, at De Radikale med støtten til offentlighedsloven tilsyneladende har slækket på principperne, efter partiet er kommet til magten.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Regner med at sælge 800 tons plantefars i Danmark i år: "Vi er blevet lidt overrumplet af vores egen succes"

USA: Regnskabsaktuelle selskaber præger blandet udvikling fredag - Ebay får gedigne tæsk

Ole Birk Olesen vil gøre som Trump: Danmark skal lukke for lavine af kinesiske pakker

EU indgår frihandelsaftale med Singapore og håber på flere

Markedet lukker: Få grønne lyspunkter i rød dansk handelsdag - Danske Bank helt i bunden

Aktier: Stemningen vendte sidst på dagen og sendte de europæiske markeder tilbage til status quo

DF vil have redegørelse for skattespekulation i Danmark

Michael skulle egentlig bare være praktikant i tre måneder: Han endte med at kickstarte stor turnaround

Chefstrateg: Derfor kan markedet ikke finde retningen idag