Thorning får nu højere løn end Hollande
Helle Thorning-Schmidt kan smile væsentlig mere på vej ned i banken end den franske præsident Francois Hollande.
Foto: Scanpix
Politik Af
Helle Thorning-Schmidt kan smile hele vejen ned i banken, når hun hæver sin månedsløn. I hvert fald hvis man sammenligner statsministerens løn med lønnen hos den franske kollega Francois Hollande.

Som en del af en fransk spareplan har den franske præsident spændt livremmen ind og er gået 30 pct. ned i løn. Dermed kan præsidenten nu sætte ca. 110.000 kr. ind på lønkontoen hver måned.

Læs også: Den franske præsident går 30 pct. ned i løn

i 2010 blev det besluttet, at de danske ministre skulle gå 5 pct. ned i løn. Alligevel kan den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt glæde sig over, at der ryger ca. 121.500 kr. ind på bankbogen hver måned fra ministerlønnen.

140.000 mere om året

I løbet af et år tjener den danske statsminister derfor tæt ved 140.000 kr. mere end sin franske kollega.

Helle Thorning-Schmidt halter dog stadig efter på lønniveauet i forhold til den amerikanske præsident Barack Obama.

Ifølge den amerikanske præsidents selvangivelse for 2010, tjente han 400.000 dollar på at være præsident. Derudover tjente han en god skilling på blandt andet salg af bøger.

Med den nuværende dollarkurs svarer 400.000 dollar til cirka 2,4 mio. kr. Altså 200.000 kr. om måneden.

Flere borgere - mindre i løn

Ser man på statsoverhovedernes løn pr. borger spæner Helle Thorning-Schmidt fra sine to kollegaer.

I Frankrig bor der i dag 65 mio. mennesker. Dermed får Francois Hollande ca. to øre pr. borger om året i løn.

I Danmark bor der ca. 5,5 mio. mennesker. Så Helle Thorning-Schmidt får en årsløn på 26 øre pr. borger.

Med denne sammenligning falder Obama af på den i forhold til sine europæiske kollegaer. Med 310 mio. borgere i USA, kan Obama hæve lige knap 0,8 øre i løn om året pr. borger.

Kan misunde topcheferne

Selvom Helle Thorning-Schmidt kan slå sin franske kollega på årslønnen, så halter hun stadig efter de danske topchefer.

Hos statsejede Dong Energy får direktør Henrik Poulsen 8 mio. kr. om året plus evt. bonus. Det er dog en kedelig løn i forhold til hans tidligere job hos TDC, hvor der røg 13 mio. kr. ind på kontoen hvert år.

I DSB, som også er ejet af den danske stat, sidder Jesper Lok som adm. direktør. Han får en årlig løn på 4,5 mio. kr.

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Invester i kunst: Unikke danske værker på auktion

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Nye boligskatter udskudt: Her er vinderne og taberne

Danske Bank-topchef om frygt for massefyringer: "Jeg kan ikke garantere noget som helst"

Gældskaos i skattevæsenet fortsætter: Nyt it-system kan først kradse penge ind om to år

Efter ti måneder: Nu får de første velhaverkunder i Nordea gebyrtal for sidste år

Novozymes i stort kurshop: "Ansættelse af ny topchef er meget meget tæt på"

Christoffer Boe følger kun én regel

Dansk restaurantkæde melder sig ind i pizzakrig: "Ambitionerne er kommet, i takt med at vi siger nej til gæster"

Novo-rival overrasker positivt med indtjeningen