Leder: Forbrugerne har ingen venner
Foto: Scanpix
Er det mon allerede glemt? For blot halvandet år siden fik Socialistisk Folkepartis landsmøde besøg af en spændende gæst: adm. direktør Steen Riisgaard, Novozymes. Besøget vakte opsigt. VK-regeringen fnøs arrigt. SF jublede over sit PR-stunt.

Folkesocialisterne satsede hårdt på at virke spiselige for erhvervslivet. Og Novozymes satsede hårdt på at få lydhørhed for sine særlige behov: støtte til biobrændstoffer.

"Gevinsterne for Danmark ved bæredygtige biobrændstoffer er åbenbare: hurtig og effektiv CO2-reduktion, større forsyningssikkerhed og tusindvis af nye grønne arbejdspladser," forklarede Riisgaard de venligt lyttende SF'ere, som også fik muntre bemærkninger om erhvervsmandens ungdomsflirt med deres parti.

Sidste weekend stod det dog klart, at Novozymes' veltilrettelagte lobbyindsats fejlede. I regeringens nye udspil Vores energi bliver støtte til biobrændstoffer hældt ned ad brættet. Og Lars Hansen, direktør for Novozymes Europa fik til opgave at give udtryk for skuffelsen:

"Vi mener, at regeringen med sit udspil har præsenteret en kortsigtet løsning ," sagde han til Berlingske. Men så lød det optimistisk: "Ny teknologi koster penge. Det gjorde vindmøllerne også, da vi for 30 år siden satsede på dem."

Muligvis. Og muligvis kunne Danmark have startet et eksport-eventyr som bananproducent, hvis vi havde satset lige så mange milliarder på den gule frugt som på vindmøller. Sådan lyder en vittighed i de økonomiske ministerier.

Det gør ondt at overvære kampen om danske forbrugers penge. De kommer til at betale en gigantisk regning for klimasatsningen, uanset hvilken teknologi man støtter – uden nogen synderlig effekt på klodens opvarmning – i en tid, hvor stormagt efter stormagt afviser internationale aftaler.

Tag ikke fejl af regningens omfang. Regeringens energiudspil betyder f.eks., at el- og varmeregningen for et parcelhus på 180 kvadratmeter stiger med 6.500 kr. om året. Og en ny "forsyningssikkerhedsafgift" på 2,9 mia. kr. rammer forbrugerne, om de sparer på energien eller ej.

Når forbrugerne bliver bedt om at sluge den slags omkostninger, er det nærliggende at tro, at de vil kræve kompensation i form af højere løn. Det presser konkurrenceevnen.

Der er god grund til at tænke sig om. Men omtanke er i lav kurs. Regeringen har i høj grad lyttet til den grønne tænketank Concito. Endda i et sådant omfang, at tænketankens tidligere direktør, Martin Lidegaard, nu er klima- og energiminister.

Men er Concitos analyser overhovedet sammenhængende? Før valget krævede man f.eks., at politikerne satte Danmarks CO2-reduktionsmål op fra 20 til 40 pct. Det var intet problem. Man kunne bare anvende noget mere biomasse. Men da så SRSF-regeringen præsenterede sit energiudspil, var argumentet det modsatte. Nu kunne biomasse pludselig føre til uhensigtsmæssig CO2-udledning.

De fagligt set langt tungere økonomiske vismænd møder ikke halvt så megen forståelse som Concito. Regeringen hverken stoler på – eller lytter til – vismændene, når disse f.eks. slår fast, at mere vindmøllestrøm i Danmark bare gør CO2-kvoter billigere for den tyske industri, mens udledningen af drivhusgasser i EU er upåvirket.

Danmarks energipolitik er en sump af store drømme, halve analyser og rå lobbyisme. Drømmene brister, i takt med at globale klimaaftaler fortoner sig. De halve analyser cirkulerer rundt og skaber forvirring i de politiske prioriteter. Og lobbyisterne scorer fede honorarer på at hjælpe enkeltvirksomheder med at få adgang til forbrugernes penge. Gid forbrugerne havde nogle flere venner.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Det her må du ikke skrive i Børsen, men tasken er fyldt med checks"

Før markedet åbner: Vestas, Mærsk og Tryg i fokus

Nedtrykte Kina-aktier på nippet til stor kursforløsning

Stort forsikringsopkøb udskudt: Konkurrencestyrelsen har betænkeligheder

Formand vil holde ny boss i Danske Bank fri af skandale

Verden rundt: Vrede Instagram-stiftere forlader Facebook

Trump indgår "rigtig stor" aftale med Sydkorea

Nordea: Derfor stiger japanske aktier trods handelskrig

Anders Ibsen og Bo Krogsgaard startede enkroneselskab for at teste idé - i dag har Cobiro 45 ansatte: "Det hele er gået meget hurtigt"