EU-minister: Danskerne klar til opgør med forbehold
Europaminister Nicolai Wammen sammen med den polske europaminister til sit første EU-rådsmøde i Luxembourg
Foto: Scanpix
Politik Af
Et klart flertal på 60 pct. af danskerne bakker op om SRSF-regeringens plan om at skrotte forbeholdet mod EU's forsvarsarbejde. Men det ser sværere ud med retsforbeholdet, som 45 pct. vil afskaffe og 36 pct. vil bevare.

Det viser en frisk Greens-måling, der har spurgt 1239 personer fra den 3.-5. oktober om deres syn på EU-forbeholdene.

"Det er meget glædeligt og positivt, at målingen viser så stor opbakning til regeringens ønske om at tage et opgør med forbeholdene," siger europaminister Nicolai Wammen til Børsen.

Gode udsigter for ja

Regeringen har på forhånd opgivet at sætte euroforbehold til afstemning, og det vil gøre det nemmere at få et ja, vurderer en forsker.

"Når man skiller forbeholdene ad og undlader at stemme om euroen, så bliver det lettere for regeringen at afskaffe de to forbehold," siger EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet.

For samtidig viser målingen, at et rekordhøjt antal danskere er imod euroen og derfor vil fastholde det forbehold. Læs også: Opbakningen til euroen styrtdykker

Positiv omtale af forsvarssamarbejde

Den nytiltrådte SRSF-regering har allerede proklameret, at de vil sætte både forsvars- og retsforbeholdet til folkeafstemning, mens euroforbeholdet ikke kommer til afstemning foreløbig.

Umiddelbart ser det nemt ud at få befolkningens opbakning til at deltage i EU's fælles forsvarssamarbejde. Forbeholdet har betydet, at Danmark eksempelvis har stået uden for EU-missioner i Bosnien, Albanien og en række afrikanske lande.

"Der har ikke rigtigt været nogen kritisk dækning af EU's militære missioner. Og samtidig har der været bred opbakning i den danske befolkning til Danmarks militære engagement i udlandet."
"Men det bliver spændende at se om opbakningen holder, når debatten op til en afstemning kommer i gang," siger Rebecca Adler-Nissen.

Retsforbehold ændres til tilvalgsordning

SRSF-regeringen ønsker dog ikke at afskaffe forsvarsforbeholdet helt, understreger europaminister Nicolai Wammen. I stedet for den omfattende undtagelse vil Danmark have en slags tilvalgsordning, der gør det muligt at deltage i retssamarbejdet uden at opgive den stramme udlændingepolitik.

"Jeg ser målingen som et klart rygstød til at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte det retslige forbehold med en tilvalgsordning, så Danmark kan få maksimal indflydelse også på de her områder," siger ministeren.

Rebecca Adler-Nissen vurderer også, at muligheden for at vælge fra og til inden for rets- og udlændingepolitikken vil gøre det mere spiseligt for mange danskere at afskaffe forbeholdet. For det betyder, at Danmark eksempelvis kan bevare 24 års-reglen.

"Men det er en sprængfarlig cocktail, for selv om danskerne er tilhængere af at deltage i politi- og strafferetssamarbejdet, er der stadig debatten om Danmark skal ændre sine regler for familiesammenføring. Udlændingedelen er stadig omdiskuteret ," siger adjunkt Rebecca Adler-Nissen.



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Pantelåneren har fået et moderne pift

    USA: Ni uger i træk med plus til Dow Jones

    USA og Kina forlænger forhandlinger - mulig udskydelse af ny told

    Frank Jensen åbner for nye små lejligheder i København

    USA og Kina enige om valutaaftale

    Hovedpersonen i Enron-skandalen er atter en fri mand

    Fem uger til brexit: UK har kun 6 af 40 handelsaftaler klar

    Hårdt brexit kan sende erhvervsgulerod til Holland

    USA's centralbank lover "betydeligt" større balance end før finanskrisen