Leder: 100 timers fred
Foto: Magnus Møller
LEDER - Normalt får en nye regering 100 dage, før balladen sætter ind. Helle Thorning-Schmidt har kun fået 100 timer i Statsministeriet, før alle kaster sig over den nye regering.

Erhvervslivet, de borgerlige partier og de fleste fornuftigt tænkende danskere kan glæde sig over, at den nye regering er løbet fra sine valgløfter. Allerede nu står det klart, at Socialdemokraterne og SF har forstået, at landet er i krise, og at løsningen er efterlønsreform, arbejdsmarkedsreform, skattereform, løntilbageholdenhed og stram styring af den offentlige økonomi.

Næste test er, om den nye regering evner at gennemføre denne klassiske økonomiske politik, som alle statsministre siden Poul Schlüter (K) i 1982 har fulgt. Opgaven bliver usædvanligt svær. Helle Thorning-Schmidt og SF-formand, Villy Søvndals, positioner bygger på falske valgløfter, og derfor er de kommet svækket fra start. Navngivne medlemmer af begge partier gør åbent oprør mod den valgte økonomiske kurs. Derfor er S og SF's topfolk udsat for maksimalt pres, allerede før de har sat sig. Pres for at levere resultater og ledelse, internt pres fra egne rækker – og naturligvis pres fra den nye borgerlige opposition.

Uroen gør det svært at være regering, men let at være opposition. Derfor er det afgørende for landets økonomi på kort og lang sigt og for den fremtidige ledelse af landet efter næste valg, at Lars Løkke Rasmussen (V) og Lars Barfoed (K) får lagt en effektiv oppositionsstrategi.

Thorning og Søvndal får nok at gøre med at bekæmpe egne partifællers omgang med rockere, pengeoverførsler til SF fra det nu opløste Sovjet, Facebook-opdateringer fra sure partifæller, angreb på egne unge og uprøvede ministre og krige med det parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

Derfor kan de to borgerlige partiformænd, gerne i samarbejde med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, i ro og mag planlægge, hvordan man får maksimalt ud af regeringstiden under SRSF.

Første opgave: Sørg for, at Thorning, Søvndal og den smilende radikale Margrethe Vestager tager ansvar for en stribe reformer, som styrker dansk konkurrenceevne. Det er hårdt arbejde for regeringen. Det er upopulært arbejde. Og fordi de er venstredrejede, kan de måske få sager igennem, som er umulige for en borgerlig regering.

Anden opgave: Vælgerne holder af oprigtige og rationelle politikere. Dette valg har vist, at et reformflertal kan vinde. Derfor skal Venstre og De Konservative konstruktivt gå med i alle forlig, som de oprigtigt støtter. Det kunne være en skattereform, hvis den giver lavere indkomstskatter, som er erhvervsvenlig og samlet set neutral på skattebyrden. Modsat skal man sige nej, hvis pakken er for rød.

Tredje opgave: Opbygge et seriøst regeringsalternativ frem mod næste valg. Den borgerlige opløsning og splid fik Løkkes statsministerprojekt til at fremstå forpjusket ved det netop overståede valg. De Konservative flirtede med De Radikale, Liberal Alliance var imod efterlønsreformen og bankede løs på Barfoed, og DF kritiserede nærmest Løkke mere end Thorning. Den politiske linje skal være klar, stridigheder tages internt, og de enkelte partiers markeringer skal være afstemt med hinanden.

Thorning har ærefuldt påtaget sig den opgave at føre dansk økonomi igennem krisen. Det er rationelt og rigtigt. Opgaven er umanerligt stor, især fordi hendes vej til Statsministeriet gik via et historisk vælgerbedrag med løfter om mere offentligt finansieret velfærd, millionærskat og en stram udlændingepolitik. Det var statsministerens selvvalgte vej til magten. Oppositionen står stærkt og skal nu vælge sin rolle med omhu.

Log ind og læs avisen her
NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet

Steen Bocian: Der er faktisk forskel på S og V

Stark-topchef har forhandlet hele natten om milliardopkøb: "Vi kommer til at fordoble vores omsætning"

S sætter 0 kroner af til opgør med "fattigdomsydelser"

Ambu-aktie i u-vending: Stort fald trods forrygende start på dagen

Mette F vil banke udgifterne op med 37 mia kr i 2025

Aktieåbning i USA: Teleselskaber sprinter fra rød bølge på fusion

Conferize udskifter i bestyrelsen

Jyske Bank indberettede Operation Greed-kunde flere gange til SØIK