Joachim B. Olsen på vej i Folketinget
OL-bronzevinder i kuglestød Joachim B. Olsen står til at vinde en plads i Folketinget
Foto: Scanpix
Politik Af
Tidligere kuglestøder og Vild med Dans-vinder Joachim B. Olsen står til at erobre en plads i Folketinget. Det viser en endnu ikke offentliggjort prognose fra Altinget.dk.

Hvis Liberal Alliance får de 4,1 pct., som meningsmålingerne forudser, får partiet syv mandater i Folketinget. Og ifølge Altinget.dk's prognose falder det 7. mandat i København og Omegns storkreds, hvor Joachim B. Olsen er opstillet.

"Valgkampen er langt fra overstået, og der kan ske meget endnu. Men prognosen styrker da motivationen," siger Joachim B. Olsen til Børsen.

Han tilføjer, at han håber, at partiet får mindst 10 mandater valgt ind.

Thyra Frank er inde i varmen

De seks andre folketingsmedlemmer, som står til at blive valgt ifølge prognosen, er: Anders Samuelsen (Nordsjælland), Simon Emil Ammitzbøll (København), Thyra Frank (Nordjylland), Willum Christensen (Sjælland), Ole Birk Olesen (Østjylland) og Mette Bock (Sydjylland). 

Men partiet skal have endnu flere stemmer end de 4,1 pct., hvis spidskandidaterne Merete Riisager (Fyn) og Leif Mikkelsen (Vestjylland) også skal have plads på Christiansborg.

Om prognosen

Valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet udarbejder for Altinget.dk hver måned et kvalitetsvejet gennemsnit af en række forskellige meningsmålinger. Gennemsnittet er erfaringsmæssigt mere stabilt end de enkelte målinger.

Se gennemsnittet hos Altinget.dk

Herudover udarbejder professor Risbjerg også ud fra det kvalitetsvejede gennemsnit en geografisk prognose for mandaternes fordeling. Den viser, hvor mange mandater de forskellige partier står til at få i hver af de 10 storkredse.

Altingets redaktion udarbejder hver måned et bud på, hvilke kandidater der har størst sandsynlighed for at vinde disse mandater. Denne vurdering er bl.a. baseret på samtaler med kilder i og omkring partierne, kandidaternes tidligere resultater og deres politiske resultater og optræden siden sidste valg.

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Magtkamp splitter Sydbank-bestyrelse

Aktier: "Skuffende" Fed-melding vendte minus til plus på Wall street

Danske Bank: Sådan skal du investere ovenpå FEDs rentemelding

Lunde: Sydbank vil være selvstændig - det bliver dyrt

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro

Fed-chef: "Udsigterne er fortsat positive trods modsatrettede vinde"

Chefstrateg: Trump-tweet giver ingen mening - Powell er klar til at reagere

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Finanshus erkender: Udstedte 80 fejlfyldte skatteattester til pensionskassers refusion af udbytteskat for trecifret millionbeløb