Thorning: Dansk økonomi stadig i slæbegear
Foto: Scanpix
Politik Af
Der er ingen grund til at poppe champagnen efter offentliggørelsen af nye væksttal fra Danmarks Statistik.

Det mener Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som kritiserer regeringen for at have reageret alt for langsomt på den manglende vækst.

"Jeg er meget glad for, at vi har fået det her lille lyspunkt. Men der er ingen tvivl om, at hvis regeringen havde sat gang i væksten tidligere ved at fremrykke offentlige investeringer, så havde vi formentlig haft større vækst nu," siger Helle Thorning-Schmidt.

Recession aflyst

De dugfriske tal viser, at Danmark alligevel ikke er i recession, og samtidig viser økonomien positiv vækst på én procent i andet kvartal.

Statsministerkandidaten kritiserer dog regeringen for at have forværret den økonomiske situation ved sammen med Dansk Folkeparti at vedtage den såkaldte genopretningspakke inden sommerferien.

"Det har været meget tungt at få regeringen til at lytte, og samtidig har det også forværret situationen, at regeringen fik vedtaget genopretningspakken, da væksten var på vej op," påpeger Helle Thorning-Schmidt, som fastholder, at regeringen har fejllæst økonomien.

"Én procent i vækst er ikke et selvbærende opsving, og det kommer til at tage lang tid, før beskæftigelsen kommer tilbage. Regeringen har simpelthen fejllæst økonomien og var meget sen til at reagere på den manglende vækst," konstaterer Thorning.

Ikke selvbærende

Hun medgiver, at det er positivt, at Danmark ifølge de nye tal ikke er i recession - men hun påpeger samtidig, at en vækst på én procent ikke er nok til at drive beskæftigelsen.

"Vi er et af de lande, som har mistet flest arbejdspladser. Samtidig har vi stadig ikke fået gang i væksten, og vi har ikke noget selvbærende opsving. Vi ser også, at det private forbrug fortsat er i nedgang," påpeger Helle Thorning Schmidt.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Rekord: 215.314 udlændinge arbejder i Danmark

    USA: Holdt plusset efter dueagtigt rentereferat

    Jesper "Kasi" Nielsen likviderer sit holdingselskab

    Åben krig mellem det danske og det estiske finanstilsyn

    EU-præsident vil hellere have udskudt brexit end hårdt brud

    USA: Flertal af Fed-chefer ønskede stop for balancereduktion i år

    Samsung lancerer ny sammenfoldelig smartphone

    Analytiker: Stærke signaler fra Genmab - investerer massivt i forskning og udvikling

    Analyse: Mærsks gentleman i fint selskab