DF til erhvervslivet: I er en flok useriøse populister
Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad
Foto: Scanpix
Den borgerlige VK-regerings trofaste støtteparti Dansk Folkeparti (DF) raser på dansk erhvervsliv, der anklages for at være useriøse populister og en flok grædekoner, der tænker mere på bundlinjen end på landets grundlæggende demokratiske værdier.

Senest har Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad været på banen og kritisere regeringens og DF's planer om en skærpet grænsekontrol.

Karsten Dybvad ser gerne, at den skærpede grænsekontrol ikke bliver indført, da det skader Danmarks forhold til udlandet, ligesom grænsekontrollen kan skade danske virksomheders muligheder på vigtige eksportmarkeder.

"De repræsentanter fra erhvervslivet, der har været ude at kritisere grænsekontrollen, er en flok useriøse populister, der ikke er i kontakt med virkeligheden," siger Colette Brix, der er Dansk Folkepartis erhvervsordfører.

Ynkelige grædekoner

Kritikken fra Dansk Industri bakkes op af Dansk Erhverv og Horesta, men det gør ikke noget indtryk på Colette Brix, der mener, at erhvervslivets repræsentanter en en "flok ynkelige grædekoner."

"Jeg er simpelthen så træt af at høre på Karsten Dybvad og andre erhvervsfolk fremstille genindførelsen af toldkontrollen som om det er den rene undergang. Det betyder ikke det fjerneste for hverken dansk eksport eller turisme," siger Colette Brix videre.

Minder om Muhammed-krisen

Hun mener, at erhvervslivet indsigelser vækker minder om Muhammed-krisen.

"Det er den samme sang fra de varme lande, som vi hørte fra visse dele af erhvervslivet under Muhammed-krisen, hvor det også var vigtigere at sælge smør til Mellemøsten end at værne om ytringsfriheden," siger Colette Brix.

Hun mener ikke, at der er belæg for at sige, at grænsekontrollen skader dansk eksport eller turisme, og argumenterer med, danskere ikke lader deres indkøb af britiske varer påvirke af, at der er toldkontrol, hvis man ønsker at rejse ind i Storbritannien.

"Det er jo helt latterligt – nej, jeg vil bestemt ikke spise Yorkshire Pudding eller chokolade fra Cadbury – det kommer jo fra et land med toldkontrol – puha, bvadr. Kan de ikke selv høre, hvor komplet latterligt, det lyder? spørger Colette Brix.

"De kan godt glemme det. Toldkontrollen bliver genindført uanset hvor meget de hviner og piver," fastslår Colette Brix.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Grundfos' topchef i klimaopråb: "Ambitionsniveauet kan simpelthen ikke blive for højt"

CMP Nedrivning kæmper for at undgå konkurs efter millionbøde i konkurrencesag

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Tid til salg? Usikker fremtid for lejlighedsejere forude

Et europæisk skæbnevalg - her er fire af de vigtigste emner for erhvervslivet de næste fem år

Det firehjulede Mercedes-sommerhus er klar til ferien

Macron øjner hårdt opgør mod franske EU-skeptikere

Nets frifundet i sag mod tidligere direktør

Thulesen Dahl: Det afgørende er at holde skindet på næsen